Reklame
Jurlique har tryllet igen
Nu har de nærmest ædt mit hjerte, eller altså igen tryllet med formuleringer, botanik, teknik og biodynamiske formularer. Serien Nutri-Define (som vi allerede kender) er blevet reformuleret.
Jeg er megaimponeret over Nutri-Define-serien, som jeg har været så heldig at få fingrene i. Det er sjældent, jeg sådan rigtig falder på rø… over en hel serie. Jeg falder tit for dele i en serie – bliver meget begejstret – det ved i. Jeg kan lide alle seks produkter i denne serie. Jeg har naturligvis mine favoritter, men hvem havde så lige set, at Jan ville blive jydeglad for Supreme Restorative Light Cream (den lette udgave af de to cremer, der netop er lanceret). Det er han blevet, og han har brugt sin Juhldal op.
6 produkter i serien
Der er 6 produkter i serien, og I behøver ikke det hele – til en start. Jeg har bare brug for at fortælle jer om alle seks enheder, da jeg har testet hvert og et af dem…
Lad os starte med SUPREME CLEANSING FOAM, der er en tæt rensemousse med kugler af jojobaolie, der blidt eksfolierer huden. Kan ikke bruges til at fjerne makeup på øjnene. Så svier den. Den fine skum, der dannes når den lille mængde (drøj i brug) masseres rundt i ansigtet er vidunderligt, og huden efterlades REN OG BLØD.
SUPREME CONDITIONING LOTION er Jurlique’ første cremede toner, der plejer og genopbygger huden. Med ingredienser som Peberrod og Spilanthes virker den øjeblikkeligt fugtende på huden. Bruges på en afrenset hud, så den kan være porer sammentrækkende samt giver fugt til den afrensede hud, og dermed øger optagelsen af de efterfølgende produkter. Den er genial. Jeg er vild med, at den er cremet. High five herfra – nøj den er god.
TIP: Lad den trænge ind i huden før serum påføres og lad serum sætte sig før creme påføres. Det gør en kæmpe forskel.
Priser fra 395 – til kr 950
og videre
Lad os snakke om cremerne. De er så gode. Det er cremer til voksne, der har fået linjer og gerne vil pleje GODT. Den ene er let, den anden er rig – begge fugter, plejer og dufter fantastisk. Jeg er SOLGT.
Øjencremen er gået fra 5 til 6. Jeg var vild med den gamle version, de kaldte for 5. Den nye er endnu bedre – og det siger ikke så lidt. Samme lækre tryllestav medfølger. At investere i en god øjencreme er engang imellem “nødvendigt”, og så er denne øjencreme et godt bud på en sådan. Den ultra-rige øjenbalm er målrettet til at reducere dybe linjer omkring øjnene, så huden kommer til at syne fastere, mere smidig, fugtet og glat. Den lille tryllestav, der følger med, bruges til at påføre cremen og virker kølende. Ved væskeophobninger anbefales det, at man laver små tryk for at sætte gange i lymfedrænagen.
OM Biosome6 (det særlige ved Nutri-Define)
Serien indeholder Biosome6, der er Jurliques mest avancerede teknologi til dato. En mikroskopisk kugle der indeholder seks biodynamiske ingredienser fra deres egen farm, der har kollagen-forstærkende-, antioxidant- og anti-inflammatoriske egenskaber. I love it.
Den lille kugle hjælper disse seks ingredienser med at trænge ned gennem hudens lag, så der arbejdes nede fra kollagen-fibrene og op mod hudens overflade.
De seks; rose, morgenfrue, lægestokrose, lavendel, peberrod og SPILANTHES
Med Biosome6 arbejdes der med elasticitet og fylde der frembringer en ensartet hudtone og generelt en mere gennemfugtet og sund hud.
Serum
Det dyreste produkt i serien er serum. Den er højkoncentreret. Den er aktiv, og gør en aktiv forskel. Bare på en uge kunne jeg se forskel på min huds overflade. Den var mere plump. Den er pengene værd. Denne fyldige serum med en kollagen-cocktail af ingredienser trænger hurtigt ned i huden, men giver også en fugtig lipidbarriere, der sørger for, at huden kan optage samme ingrediens cocktail fra den efterfølgende fugtighedscreme.
TIP: brug blot to lette pump pr gang – morgen og aften. Jeg lover jer en synlig forskel I jeres hud.
Læs mere
Læs og lær mere om Jurlique og deres nye serie hos Lise G. Hun har nogle skønne anekdoter med i hendes skriv. Det er givtigt og skrevet så godt. Varm anbefaling herfra og jeg blev så varm om hjertet af at læse hendes og Mette Marie’s ord.
Skriv et svar