“Syv M2 med lås” – ANMELDELSE
#anmeldereksemplar
Jeg er fan. Jeg er fan af Jussi som menneske, og jeg synes, at han er en fantastisk forfatter. Jeg har været så heldig at træffe ham nogle gange til bloggerevent etc – og jeg har ALTID mødt en vidunderlig mand – meget professionel og meget rar.
Jeg ved, at jeg har mange JUSSI ADLER OLSEN-læsere herinde, og det forstår jeg. Idag udkommer den sidste bog om Afdeling Q og Carl Mørck.
“Syv M2 med lås”
Afdeling Q – over and out.
Jussi har ikke lagt skjul på det overfor os. Vi har vidst, at det sluttede ved bog nr. 10. Det er en formildende omstændighed, når “Syv M2 med lås” læses …
Jeg blev færdig i tirsdags. W A U H.
Det er meget svært at skulle tage “afsked” med Carl Mørck og Assad. Det er svært at sige farvel til Rose og Gordon, Mona og Lucia – alle de kære karakterer, som vi holder af…
Gennemlæsningen medførte oprigtigt en forløsning. Jeg er tilfreds/ jeg er tilpas / og jeg har fået sagt farvel.
Bogen bliver helt sikkert en gigant sællert, da “alle” bare må vide;
“Hvad ender det med det hele?”
”Får vi svar på DET MESTE?”
“Er der nogle af hovedkaraktererne, der omkommer?”
“Får Gordon og Rose endelig hinanden?”
“Hvad med fængslet? Carl? Hvorfor? Hvordan – og hvad med Hardy???”
”Er Marcus Jacobsen ”ren”?
”Er Holland´s narkokakarteller relevante for fortællingen?”
Og så videre og så videre …
Alle spørgsmål bliver besvaret i bogen.
Vi får de svar, vi har ønsket igennem mange år om Sømpistol-palaveret etc…
Som altid er Jussi Adler Olsen eminent til at sætte det hele sammen – nærmest til perfektion – en symfoni af ord – et Mozartstykke – et gedigent værk af tråde, der til sidst danner en ode til os læsere, der trofast har fulgt heltene i Jussi’s univers helt fra bog nr 1 “Kvinden i buret”.
Jeg var gennem hele bogen underholdt, bevæget, fascineret, spændt, grådlabil, lattermild og rørt…
Jussi Adler Olsen’s BOG NR 10 ”Syv M2 med lås” får SEKS fede, funklende og færdige stjerner fra Ibbyheart til Jussi A og Afd. Q
Læs den. Nyd den. Genlæs hele serien. Over and out.
Ibbe – en trofast fan gennem alle ti bøger.
x<x<x<x<x<x<x<x<x
”Syv m2 med lås” er 10. og sidste bind i Jussi Adler-Olsens populære serie om Afdeling Q. Anden juledag 2021. Carl Mørck sidder i håndjern på bagsædet af en politibil med kurs mod Vestre Fængsel…”
”Mens Carl Mørck kæmper i blinde mod den ukendte bagmands håndlangere, må Rose, Assad og Gordon gå imod en direkte ordre fra drabschefen og forsøge at udrede”
“Efter 15 års tilsyneladende ro har den voldsomme sag om sømpistoler endelig indhentet Carl, og han står overfor alvorlige anklager om…”
“I Afdeling Q-seriens længe ventede finale er verden vendt på hovedet. De gode viser sig som onde, de onde som gode, og ofrene som de stærkeste.”
JUSSI ADLER-OLSEN debuterede i 1997 med Alfabethuset og skrev siden Og hun takkede guderne og Washington Dekretet. I 2007 udkom første bind i serien om Afdeling Q Kvinden i buret. Herefter fulgte Fasandræberne, Flaskepost fra P, Journal 64, Marco Effekten, Den grænseløse, Selfies, Offer 2117, Natrium Chlorid og i 2023 bind 10 Syv m2 uden lås. Bøgerne om Afdeling Q udgives på over 40 sprog og topper jævnligt bestsellerlisterne i særligt Tyskland, Norge og Holland. De første seks bind i serien er filmatiseret, og flere er på vej...
—
Lisbeth Glud skriver
Glæder mig meget til at læse bogen, den er lige på trapperne – forudbestilte den OMG! så snart det var muligt – tror den ankommer i eftermiddag med posten.
Og ja, det er både ærgerligt og lidt vemodigt at det herefter er slut med serien; modsat er det nok klogt at stoppe mens tid er – jeg har nydt hele serien. Tak Jussi.