At være I Esbjerg

At være i Esbjerg

HVOR DU FRA? JEG FRA HAVNEN …

Jeg er jo vestjyde. Det ved I godt.

Jeg bor hos Dorte og Per i Hjerting, mens jeg er herovre. Det er HJEMME for mig, og det er så naturligt for mig at passe ind i hverdagen herude. Jeg låner en scooter af en mor til en i Pers’ familie, og Fru M’s scooter redder mig. Det er så fedt at have friheden med scooteren til at drøne ned til havet – og kigge og være – SAMMEN med Fjolle. Vi elsker det begge to, og Fjolle kan sidde på scooteren, mens jeg fragter OS ned til havet. At være dernede tæt på vandet er ren livs-eliksir for mig.

Min far har kræft

Så jeg er også her i Esbjerg, for at være tæt med ham – og kigge lidt ind i hans hverdag med dem han omgiver sig med. Det er Toves familie, hendes børn og børnebørn og mor på 102 år, og det er deres fælles venner og naboer. Det er rart at se, at han trives og de passer godt på ham. Han er elsket og værnet om. Han får omsorg og kærlighed hver dag fra dem alle <3

Det er også hårdt at se, hvor ond kræften er ved ham. Jeg græder, men som ægte vestjyde, MEST INDENI…

Når jeg er væk

Når jeg er væk – fra min hverdag, savner jeg primært mit hood, min fysioterapi, min daglige træning med de redskaber jeg har derhjemme – og jo off course Jan the man. DOG er det også dejligt at være ude og væk, og bare lige snuse til nogle jeg elsker meget højt – og deres hverdag – i Lindelunden (hos far og Tove) og i Everten (hos Dorte og Per). Det er de færreste forundt, at have mulighed for det. Det lille kig ind giver mig forståelse og respekt på et højere plan – end hvis vi bare talte i telefon (som vi også gør – især med min far, som vi bestræber os på at gøre hver dag).

91 år

Imorgen skal jeg ud og hygge med far og Tove i Kvaglund i dagtimerne. Om aftenen skal vi over og fejre Pers dejlige mor, der bliver 91 år i morgen. På lørdag skal vi til brunch derovre, og fejre hende med hele familien. Eva står for det hele, klarer det hele – og er den sejeste 91 årige, jeg kender. Hun er ALTID sød, venlig, interesseret i livet – i sport, i det menneske hun møder, og har så mange skønne holdninger til politik, sport og foreningsliv. Jeg er kæmpe-fan af hende, og det har jeg været lige siden første gang jeg mødte hende. Hun er min Dorte’s svigermor, og da hun mødte mig første gang, hvor hendes mand Helge levede, sagde hun “du må så være Heidi, det er dejligt du og Dorte har hinanden.”…

Dorte har været min BFF siden vi var små bananer på 3 år – begge enebørn – og naboer. Så kom vi også i samme klasse i folkeskolen, og så skiltes vores veje…

Vi har ALDRIG givet slip på hinanden. Hver vores vej, men altid interesseret og involveret i hinandens liv.

Det er en gave, jeg værdsætter af hele min sjæl og alt jeg står for…

Alle kender nogen

Alle kender nogen med kræft. Det er en lorte-klam-ulækker-voldsyg sygdom. Min far er terminal. Det fik han at vide i april. Hver dag han er her, er vi taknemmelige. Hans hjerne er med ham, og hans empati og LYSTEN TIL AT LEVE. Det er den lyst vi alle håber, de mennsker vi elsker, der får kræft, har.

Min morfar døde af kræft. Det var mit første (personlige) møde med den onde sygdom. Jeg var 16 år. Det var den 26.okt 1987. Min mor døde 10 måneder efter. Det var den 2.juli 1988…

Mit ældste gudbarn, DORTES ÆLDSTE SØN, blev født den 26.10.1997. Mit yngste barnebarn blev født den 26.oktober sidste år…

Jeg er en dato-pige, og jeg kender godt til THE CIRCLE OF LIFE – og det er vigtigt i denne tid at huske på det, at vi alle er en del af noget større – og at alt har en mening, selv når det hele ser allermest håbløst ud…

Jeg havde brug for at dele lidt ord med jer derude. Så I ved, hvor jeg er lige nu – og I skal vide, at jeg er så taknemmelig for, at I også lukker mig ind i jeres liv ved at skrive til mig – og lukke op for jeres liv – på godt og ondt, for det er da det, vi har hinanden til…

https://youtu.be/72jYw0ErIyM?si=2QtQecWHP7ZTxC_b Log ind hvis du lige vil “drømme” ….

Ha’ en dejlig uge i november, det vil jeg sørge for at have og få.

Knus fra Ibbe