Tænk, at de ville have mig med til sådan en flot begivenhed.
Det var magisk.
I har læst med på såvel Facebook som Instagram om forberedelserne – men her kommer lige lidt videoer og lidt flere billeder fra selve dagen og aftenen, hvor der var magi i luften – lige fra Xenia trådte ind af døren hjemme hos mig kl 14.00 sammen med søde Oscar (hendes søde baby) indtil kl 23.50, hvor Jan hentede mig – og jeg kom hjem til min elskede og hundene igen.
Dagen blev startet med en brunch på Cafe Orangeriet i Valby med manden. Bagefter tog vi hjem og jeg snorksov et par timer. Det var ret magisk også…
Så kom Xenia – og her er et lille indblik i hendes smukke arbejde og min lette nervøsitet…
Jeg tog tasken med de grønne kys under armen – min dejlige mand agerede Driving Miss Daisy-chauffør og kørte mig hen til Stella.
Her er jeg ankommet i salonen. De dejlige piger jeg skulle følges med var allerede igang med de indledende øvelser.
Der blev puttet neglelak på. Der blev glattet hår. Der var Avedas lækre bodylotion i spil, da benene, der skulle være bare, skulle fremstå smukkest mulige.
Der blev rettet bryn, malet bryn, trimmet bryn – og alt blev gjort i en varm og humoristisk atmosfære, hvor jeg følte mig godt tilpas og velkommen.
Jeg gik på den røde løber! – og pressen tog billeder…
Da vi kom ind var der et virvar af mange kendte og ganske få jeg kendte – men den første jeg fik et kram af var Nina H. Kluge, der ejer et af mine yndlings magasiner FAGBLADET KOSMETIK. Hun gav mig et varmt kram – og lige dér kunne jeg mærke, at det simpelthen nok skulle blive en rigtig dejlig aften.
Jim Lyngvild sagde jeg hej til – og ellers stilede jeg blot hen mod opslaget om bordplan – og så mit navn placeret rigtig godt mellem søde piger. Jeg skulle sidde ved bord 413 (fire og tretten er mine yndlingstal) – og da jeg kom ind til bordet sad der heldigvis en skøn kvinde, jeg kendte fra Facebook.
Omkring hende sad en masse smukke og unge FASHION-bloggere. De var simpelthen så aktive med Instagram og Facebook-opdateringer hele tiden- jeg var dybt imponeret. Dér kunne jeg lære noget.
Ved vores bord var vi feststemte og klar til Award Show i Cirkusbygningen. Showet gik igang lidt over syv – og ind på scenen kom Martin Brygmann og Christiane Schaumburg Müller. Der var artister fra Wallmanns hængende ned fra loftet, der var sang og dans. Der skulle uddeles 24 priser. Danish Beauty Awards havde fået mange kendte til at bakke op om den store event, og de bakkede bla op ved at præsentere nomineringerne i hver kategori. Af prominente gæster var Preben Kristensen, Iben Hjejle, Ida Corr, Vicky Berlin og Ann Louise Hassing nogle af de “kendteste”.
Jeg huskede blitz, da Jim L vandt.
|
Jeg huskede
blitz, da Pernille Aalund var på scenen. |
Jeg følte mig godt tilpas – sad godt – var godt underholdt og sugede til mig af indtryk og gode energier. Når der var pauser i showet gik jeg rundt imellem en masse feststemte og glade mennesker – og jeg mødte heldigvis mange, jeg kendte – og som jeg fik store og varme knus af (JOHANNE, ANETTE, KARINA&HELLE og ANNE DORTHE – tak for de varme knus i gav).
Jeg forstod dommerens beslutning af vinderne i de 24 kategorier langt hen af vejen – men der var også nogle gange, hvor jeg tog mig selv i at råbe “øvvvvv”, når vinderen blev udråbt.
Ja, så er man s’gu passioneret beauty-geek, når man kan sidde og heppe på et beauty produkt – heppe på en ting. Jeg nød det hele i fulde drag.
Jeg er så taknemmelig over for arrangørerne .
Det er så fint og smukt, at de inviterede mig med.
Det var en af mine drømme at deltage ved Danish Beauty Awards – og nu er drømmen gået i opfyldelse – og alle mine forventninger blev indfriet.
Jeg fandt ud af, at jeg med gode, solide sko, højt og krøllet hår, en kjole der skjuler deller og venner, der fortæller mig, at det er det indre der tæller, kan klarer mig GODT og FLOT på de bonede gulve.
Og ved I hvad, det er fan’me en dejlig følelse, når man har prøvet at være afhængig af en kørestol og derfor kun havde udsynet i gulv og mellemgulv-højde- til NU HVOR JEG ATTER ER OPPE I MINE en meter og firs-højde – og kan se de andre gæster lige i øjnene og lige ned i de dejlige kavalergange…
Jo, jeg havde en fest – en rigtig eventyrlig en af slagsen.
Det giver sådan en dejlig følelse indeni – at mindes hans gavmilde ord…
Jeg er meget LYKKELIG i “filmen”…
Michael skriver
Synes at du er en sej sild og laber repræsentant for os SCLEROSERAMTE. Tak for det Heidi, meget flot er det at medbringe de grønne kys til en gallaforestilling.
Ibbe skriver
Tak Michael ❤
Helle skriver
Du er bare så vidunderlig – hvor må dine nærmeste være stolte af dig
Britta Lindstrøm skriver
Hej Ibbe,
En stor tak fra alle os til dig – SUPER hyggeligt at møde dig inden det store show. Dejlig tøsehygge med dullegrej, drinks, chokolade, Kure Bazaar neglelak, bryn, bryn og atter statement bryn lavet af selveste Stella! Hold da op hvor vi var vi lækre alle sammen – skøn aften! Kom snart forbi os i Nyhavn 43. Kram Britta
Ibbe skriver
Kære Britta – jeg vil gerne kigge forbi Nyhavn – det er simpelthen bare en aftale. Min mail er heidiankersen@gmail.com – bare skriv til mig – og så finder vi en dag. Hils lige på kontoret – de smukke tøser…
Solkram fra Ib
der er kastet i solen – i stolen med faktor 5000 ha ha ha