“Ja, når jeg har brugt 19 liter af min yndlings “hvis jeg tror på det, så går det i opfyldelse-creme” fra Clarins. De fleste cellulite-og slankecreme produkter blev solgt i forår-sommer månederne i Matas, dengang jeg arbejdede derinde. Det var lige inden bikinien skulle på – og man tænkte på at bruge en let udvej – nemlig en creme i stedet for træning, vand og sundt mad…
Sådan tænker jeg faktisk ret mange gange om året – og det er IKKE betinget af årstiden. Jeg vil bare gerne gøre mig lækker for mig selv – og min elskede.
Jeg føler mig så fast og dejlig blød! – når jeg smører mig ind i luksuscremer, der lover mig min drømmekrop.
Jeg er glad ved at drømme…
Den, der altid er min ven, når jeg synes, jeg godt kunne trænge til luksus – og drømmen om en slank og fast krop. Den har konsistens som flødeskum,- CREME MASVELT fra CLARINS.
Jeg køber to stk om året – og det er altid op til jul og efter jul!!!
Da jeg havde flere penge, end jeg har nu, gik jeg også hos en Clarins kosmetolog, der lavede de mest vidunderlige kropsbehandlinger bla med CREME MASVELT som en af hovedaktørerne.
Vævet drænes og baner vej for en mere velformet krop samtidig med at huden strammes op og nedsætter risikoen for bla strækmærker.
Dét, der gør, den kan det den kan:
- Bambus ekstrakt: Dræner, opstrammer.
- Keratinol: Giver en glattere og mere ensartet hud.
- Koffein: Dræner, udrenser
- Alger: Udrenser og giver energi
Sådan bruges den:
HVER DAG – til den er brugt op (jo større krop – jo hurtigere tom – min varer fire uger – min veninde har den 8 uger!)
Den kommes på huden med opadgående, fejende bevægelser.
Koncentrer især om problemområder(talje, mave, numse og hofter).
Nedenfor er der fif til den daglige luksus-spa-rutine i hjemmet med Creme Masvelt.
Jeg kan kun sige, at det føles lækkert at gøre det for sig selv – en slags creme-onani!
Jeg gør det for øjeblikket HVER DAG…
Den koster kr 395 – og er en fantastisk julegave-idé til en veninde, du gerne vil forkæle med lidt nydelse – og hvem ved om hun, ligesom der kan lokkes med herhjemme i Casa Otto & Ib, får manden med på legen…
BONUSINFO:
Otto er god til at massere CREME MASVELT ind i mig.
Creme Masvelt føles så lækkert på huden – og duften er stjernetosset god.
Prøv lige at mærke den næste gang du kommer forbi en CLARINS forhandler – og brug snuden..
Benyt dig af de mange julerabatter – hvor både Magasin, Sephora og Matas kører weekender med minus 20-25 procent – og få en creme til dig selv -og gaven til veninden i hus!
Charlotte skriver
Den vil jeg helt klart ønske mig i julegave. Den lyder så mega fed og dejlig.
Tak for den skønneste blog med humor og viden, det er så fedt at kigge herind engang imellem midt imellem børn og travlhed.
Tak fra Charlotte, Gentofte
HelseElse skriver
Mon også den hjælper på “gamle lår”. Det er da værd at prøve