CREME DE CORPS SOY MILK & HONEY WHIPPED BODY BUTTER.
Hvis ens hud kan blive afhængig, så bliver den det, når man skruer låget af, og øjnene ser ned i krukken og næsens kraftværk går igang. Jeg mener det. Det er som om ens porer åbner sig og skriger “kom nu mere mere mere” – crazy siger jeg – crazy!
Den er så god.
SÅ GOD.
Jeg har haft gode og dårlige oplevelser med Kiehls.
Denne BODY BUTTER er så absolut den allerbedste oplevelse med dette skønne amerikanske apoteker-mærke. Kiehls startede op i selveste New York i 1851, som et lille apotek i East Village. Nu, 161 år senere, er Kiehls verdensomspændende og meget trendy.
Sejt.
CREME DE CORPS SOY MILK & HONEY WHIPPED BODY BUTTER er helt fri for parabener og silikone.
Den dufter som en nybagt kokosmakron smager – er man ikke til kokos og søde dufte – skal man bare lige lade være med at tænde hjernens duftcenter i nærheden af denne krukke. Duften hænger ved i et kvarters tid på huden og så bliver den bare mild og skøn, som en del af dig.
Den trænger lynhurtigt ind i huden, selvom det er en kropssmør!
Den er fantastisk.
Er du i Magasin eller i en velassorteret lufthavn – så dyk lige en finger ned i en tester- og prøv den – eller forkæl dig selv- stol på mig- og køb den!
Pris kr 270 i Magasin for 226ml (brug evt deres online-shop)
(hvis man køber den Tax-free i Lufthavnen koster den kr 216,-)
Jeg elsker kokosmakroner.
Og det gode ved denne her “type” er, at den ikke feder…
Nanna skriver
jeg er også fuldstændig tosset med den og er også det næste “kielhs-stykke”, jeg skal have – ved du om der er parfume i? det er der vel 🙂
Kristina skriver
Tak for anmeldelsen, kære orakel.
Det lyder godt nok som et lækkert produkt, der er værd at prøve. Har du nogen erfaringer med Kiehl´s ansigtsserummer?
Jeg skal nok finde på flere spørgsmål til dig snart.
Kristina
ibby skriver
#Nanna – der ér parfume i – og den er kraftig – men til gengæld ingen parabener og silikone – be’ evt om en lille prøve i Magasin – eller smør den på håndleddets inderside og lad den sidde i tolv timer – og se om du reagerer inden du investerer… pøjpøj med kokosmakron udover hele kroppen
Ibbe
Ibby skriver
Kristina – tak for kompliment – oraklet Ibby tihi
Serummerne har jeg tilgode at prøve – har du prøvet SUKI’s serum?
Paris-hilsner til dig
Ibbe
Kristina skriver
Nej, jeg har ikke prøvet SUKI. Jeg læste lige det du har skrevet om den tidligere og det lyder som noget for mig. Jeg må se og finde et sted, hvor jeg kan prøve den. Jeg kan godt lide serums, det eneste minus er bare at de er så dyre. Jeg overvejer også at købe Caudalie vinoperfect radiance serum, når jeg kommer tilbage til Frankrig, hvor den slags jo er lidt billigere.
Mange hilsner
Kristina