Ny og ny, men altså meget trendy og hip herhjemme nu.
I Asien er BB cremer ligeså almindelige i kvinders tasker, som læbepomader er i danske kvinders tasker.
De asiatiske, smukke kvinder vil gerne have ensartet hud- og for alt i verden ikke blive solbrune.
Idag har jeg været hos Emilie i Matas Frederiksberg centret, og jeg har købt en BB cream.
Jeg har lige hygge-testet den på træt aften-ny-renset hud, uden dagcreme under.
Jeg prøvede alle BB cremer, de havde i butikken, på håndryggen og mærkede dermed de forskellige konsistenser.
Jeg var ikke i tvivl, da jeg testede Cliniques på hånden.
Clinique kan, i forvejen, noget med konsistenser.
Konsistensen på deres BB creme er lige præcis, som jeg forventede, da jeg læste om BB cremers evne til at være et alt-i-et-pleje-og-makeup-produkt.
Den er rig, medium dækkende og let tonet- på samme tid.
Den kunne godt lyde som en farvet dagcreme, og det er det sådan set også, men den kan meget mere end en almindelig farvet dagcreme. Den kan også dæmpe rødme, den er tættere/rigere i konsistensen, og den skulle sidde pænere hele dagen- være mere holdbar og kunne fungere som en primer- det er genialt.
Når man kommer den på, er det som om den smelter ind i huden. Det ser magisk ud, og føles dejligt.
Alt dette lover jeg at tjekke, og skrive om, på sigt, når jeg har prøvet at have den på en hel dag.
Oversigt over det vigtigste ved en BB creme:
– det er en aldersforebyggende, udjævnende creme
– den giver UV- og miljømæssig høj beskyttelse og udligner synlige pigmentpletter
– den har en let formel, der absorberer og reducerer fedtstof i huden
– det er en foundation med plejestoffer
Jeg kunne godt blive BB kæmpe-fan.
Der kommer mere om BB cremer på ibbyheart, det er helt sikkert.
Skriv et svar