The Body Shop Colour Crush Nails kollektion
Jeg kunne ikke lade være. Måtte bare. Er de ikke fine? Fra venstre mod højre THE BODY SHOP GREEN, MINT CREAM, RED MY MIND og HEMP OVER HEALS (skønne navne).
En komplet serie af neglelakker i 24 farver (se dem HER). De er:
- Uden formaldehyd
- Uden formaldehyd-resin
- Uden kamfer
- Uden harpiks
- TILSAT Fair Trade marulanøddeolie
100% velegnet til veganere. Colour Crush Nails-neglelakken er dermatologisk testet
Indhold 6,8 ml Pris kr 80
Min indre hippie bliver i den grad forkælet, når jeg sidder og leger med disse lakker. Al neglelak er sjov leg for mig. Jeg vil gerne lege med lakker, der er nemme at lægge på. De skal være så “sunde” som muligt. De skal dække godt. De skal have en god pensel. De må ikke stribe. De skal have en fin holdbarhed på cirka tre dage. Kun et af disse kriterier lever Colour Crush ikke helt op til. Dækkeevnen. Ved to af farverne, jeg har testet; RED MY MIND og MINT CREAM de skal have tre tynde lag. THE BODY SHOP GREEN og HEMP OVER HEELS skal have to tynde lag. Lakken tørrer lynhurtigt. Penslen er fin og semibred. Jeg kan bedst lide lakker, hvor to tynde lag heldækker. Til gengæld er glansen formidabel. Holdbarheden er som Spa Ritual og Benecos (2-4 dage og ingen chipning). Den lugter heller ikke så skarp som de fleste “gængse” neglelakker.
Mange unge piger går i The Body Shop. Jeg er glad for at de møder disse lakker. Så sunde som muligt. Veganske. Ikke testet på dyr. 24 superflotte farver. Også farver der er mindre grønne end mine. Jeg har en bred erfaring på “sunde” lakker. Periodevis bruger jeg kun lakker med mindst mulig skadelig effekt. På mig. På miljøet. Nogle er dem er helt til hest. Simpelthen for vandede og alt for “hippieagtige”. De her ik? – de er både hippieagtige og rigtig gedigne og gode. Jeg synes I skal prøve dem. Tjek farverne ud i din nærmeste The Body Shop asap. Lad mig vide hvad du erfarer og synes, tak.
Vi andre kan altså også gå derind. The Body Shop er ikke kun forbeholdt de unge. Herhjemme bruger både Jan og jeg The Body Shop produkter; Jan bruger deres brusegele med White Musk til mænd, og jeg bruger Satsuma-serien og neglelakker derfra, lige nu.
Hvilke produkter kan du ikke leve uden fra The Body Shop? Jeg vil så gerne vide det. Tak venner.
Vibe Kjaedegaard skriver
Suk og lidt mere suk. Jeg har slet ikke en bodyshop i min nærhed. Det er bare så mystisk. Jeg har fundet frem til 3 Bodyshop forretninger, og de ligger alle i samme zone af Rom…. Ca. 10000km fra hvor jeg bor. :/ mega “nederen” jeg kunne selvfølgelig købe på nettet, men altså jeg er jo sådan et menneske der skal mærke, duft, røre og pille ved tingene før jeg køber det, med mindre det er et eller andet man kender godt iforvejen. Så no Bodyshop til mig :/ men det er godt nok nogle fine farver. 🙂 🙂
Ibbe skriver
Ja de er så fine altså – alle 24 ❤️
lovisen skriver
De skal da helt klart prøves…
Jeg er udlært i TBS for maaange år siden, men har stadig en del produkter derfra jeg ikke vil undvære..
Body Butters til den tøre hud. Hemp Handcream, og også den til fødderne… E-vitamin læbepomade og Brow Gel er alle nogle af de ting jeg altid har på hylden… Datteren har altid E-vitamin ansigscreme,s om jeg synes er en god fugter til den unge hud.