Det vidste I ikke om mig, Del 4
Jeg lovede jer billeder fra min roadtrip i USA. Et lille sølle udvalg (da de fleste af mine USA billeder druknede den 2.juli 2011 under skybruddet, da vores kælder stod under to meter vand!), sat i en collage, finder i her.
I USA røg jeg både cigaretter og hash. Altså jeg prøvede hash. Pot. Marihuana. Min au-pair-mor lærte mig at ryge. “It Will make you skinny and it’s so relaxing. Come join me my darling”. Så stod vi under emhætten i køkkenet og røg. Sammen. Sådan nogle tynde menthol-cigaretter. Når ungerne sov og au-pair-far var på arbejde. Han måtte intet vide. Jeg blev faktisk skinny i USA. Jeg tabte mig 18 kilo derovre. Jeg tabte mig så meget at min egen far gik forbi mig i CPH lufthavn, da han skulle hente mig. Det var ikke fordi jeg røg. SLET IKKE. Det var fordi jeg begyndte at træne step. Nej, ikke dansen step, men i ved de der step-fitness-tingester. Step-bænke. Jeg blev virkelig god til det. Jeg oksede løs. Mødte op i et fitness-center tre gange i ugen om aftenen efter en lang arbejdsdag (husk jeg var au-pair fra kl 8 morgen til kl 20 aften hver dag -med en ugentlig fridag) på bedste Jane Fonda manér med pandebånd og i tights og tshirt steppede jeg 18 kilo af.
Mht marihuana prøvede jeg det til nogle få fester. Jeg havde sådan nogle fede oplevelser og trips. Total Hippie. Altid under kontrollerede forhold med venner omkring mig. Peace out man.
Da jeg kom hjem fra USA slap jeg marihuana, men fortsatte som festryger. Mere om rygning og mit forhold til nikotin i næste udgave af Det vidste I ikke om mig. For jeg har små fine linjer omkring munden, der skyldes min omgang med nikotin, desværre!.
Billederne er fra Hollywood, Grand Canyon, San Diego, New Mexico og Las Vegas. De to andre tøser på billederne, var dem jeg rejste rundt sammen med, Eva og Manse. Jeg var glad for kasketter dengang og jeans.
Skalotteløg skriver
Var det ikke samme USA-mor, som lærte dig at bruge natcreme for at undgå rynker? To modstridende synspunkter, må man sige 😀
ibbyheart skriver
Jo skatte – ja hun er vidunderlig på mange måder – og jeg elsker bare mennesker der ikke er kun noget men lidt af det hele 🏋🏾😂❤️
Katja Hougaard skriver
Super Heidi – en dag må jeg finde billeder frem fra den tid – jeg har nogle 😉
ibbyheart skriver
Taknemmelig
Susanne Aagaard skriver
Dejligt at du har så gode minder at dele ud af💖👍 og det er jo det som gør det værd at dele ud af💖💖 knus og tak for du deler ud af dit liv💖👍
ibbyheart skriver
Tak Susanne for dine altid berigende varme kloge ord ☮❤❤❤