Hvis det er Helle Helle, anmeldelse
Forfatter: Helle Helle
Udgivet: 2014
Forlag: Samleren
Sidetal: 143
To gange måtte jeg læse den. Simpelthen bare fordi. Ligesom med Rødby-Puttgarden. Minimalistisk realisme. Så det klør i ganen. Så det gør ondt. Vemod. Tomhed. Insisterende. Ensomt. Stille. Mandlig fortæller. Det er nyt. Nydeligt. Modigt. Vild med Roar. Roars lille liv. Utydelig. Betydelig. Hvis det er. Tøven. Ikke en bog for alle. En bog for alle der elsker mesterværker. Litteratur i verdensklasse. Åndeløs. Ingen spænding er lig med åndeløs spænding. Mesterværk.
Handling: En mand og kvinde møder hinanden i Rold Skov. De to alene i en skov. Afskåret fra omverdenen. Uden mobildækning. De er faret vild, en har vabler, og de er uden mad og drikke. De fryser. Gold. Rold. Kort sagt, handlingen er nærmest ikke eksisterende. De er alene i mørket og alene med skovens uhyggelige lyde. Der er intet andet at give sig til end at være 100 % til stede i Rold Skov i det shelter. Sammen. De begynder at tale sammen, og deres ord bliver til en fortælling om et liv uden handling, uden forvandling. Et almindeligt liv. Ordinært. Der er pandebånd og de har løbesko. De har hinanden. Kvinde og en mand. Levet liv. Roar er 48 år.
Uddrag: ” Jeg går ikke her med en kvinde iført pandebånd i et hastigt tiltagende tusmørke uden mål og med.”
Uddrag om erindringer: “Hun kan huske en høj, perlende latter, som hun i flere år prøvede at eftergøre. Hende, der lo, lagde nakken tilbage og holdt cigaretten ud fra kroppen i strakt arm, det brune hår dansede over skuldrene imens”
Uddrag af samtale: “Du har et pænt hår, siger jeg. Hun ser på mig, kniber øjnene sammen, ryster på hovedet. Tak, siger hun.”
Uddrag om mørket: “Det bruser fra toilettet bag mig, så standser lyden, alt bliver stiller. Ingen raslen, ingen fjern susen. Sorte, tavse trækroner mod en sort himmel, staldens sorte rygning på det sorte tag”.
Hvis det er ville jeg gerne drikke te med Helle Helle, se hende ind i øjnene og sige “tak for en magisk læseoplevelse der gav mig en reminder om at vi alle kan fare vild i en skov, og en reminder om at pandebånd helst skal bæres i mørke…”
Jeg giver bogen seks stjerner ud af seks mulige. ET MESTERVÆRK.
Pernille Sparsø skriver
Kære Ib
Så fin fin en anmeldelse af Helle Helles bog. Tak. Håber den ligger under træet juleaften! Har noget med bøger. Skal eje dem. Ikke låne. Elsker at skrive små kommentarer i mine bøger. Lave understregninger. Kruseduller og tankespind. Derfor må jeg vente til jul. Ønske. Ønske. Ønske.
Vi har så mange fine danske forfattere. Har lige genlæst ‘Prioritaire’ og ‘Træer sår sig selv’ af Iselin C. Hermann. Hun har en vidunderlig ro og et forunderligt nærvær i sin tekst, som fanger mig dybt nede i solar plexus. Hvis ikke du allerede har læst dem, kan de varmt anbefales!
Kh Pernille
Cristina Frederiksen skriver
Jeg har elsket Helle Helle siden jeg læste Rødby-Puttgarden (som foregår lige i mit nabolag), og jeg glæder mig vildt til at læse denne her nye bog..
hun skriver simpelthen fantastisk..
Mvh Cristina