Jeg har været hos Sahar før. Hende her elsker hende også. Tror både hun og jeg er forvænte. På hver vores niveau. Forvænte med behandlinger. Vi er kræsne begge to. Vi ved, hvad vi vil have.
Jeg har fundet hende jeg vil have. Hun er så dygtig, dejlig og professionel, at jeg føler, hun er en kombination af alle de bedste, jeg har prøvet. Hun ved intuitivt altid lige, hvad jeg mangler, ønsker og måden hvorpå jeg gerne vil mødes. Altid med hjertelighed og let humør. Grin er godt. Snak, inden behandlingen er godt. Snak under behandlingen er minimal. Stilhed. Nærvær. Ro.
Idag fik jeg en ansigtsbehandling der også indeholdt et fodbad og hotstonemassage af ben og arme. Ansigtsbehandlingen indeholdt afrensning, porepropudtrækning, enzymbehandling, peeling, ansigtsakupressur, massage, massage af nakke og decolleté, fugtmaske og sluttede af med dagcreme.
Jeg var i Sahar’s hænder i halvanden time, og hvert et sekund blev sat ind på min konto over livgivende stunder, der gør mit liv bedre.
Hos Palma Salon og Spa er jeg altid i zen under og efter en behandling. Jeg vil anbefale alle at besøge Palma Salon og Spa. Det er på anden sal, så der skal et par gode ben, på dagen, til. Du finder Spa’en i centrum af København. Se HER for mere info om Palma Salon og Spa.
Jeg spurgte Sahar, hvilken behandling, jeg havde fået, hun svarede: “bare skriv den hedder det du følte, da du var færdig med behandlingen”. Efter behandlingen var slut, sagde jeg til Sahar: “Du har lige taget mig en tur på en paradisisk lykkerejse, og holdt mig i hånden hele vejen, TAK”…
Jeg har bestilt en ny tid til den 20.november hos Sahar’s elev Nita, der skal give mig en kropsbehandling. Hvor mon jeg kommer hen med den og hende?
Hvor ofte besøger du en kosmetolog?
VIGTIG VIDEN: Jeg har ikke fået en ansigtsbehandling i to år. Det var på tide. Min hud blev så smuk og synede næsten helt uden rynker af alle de akupressurtryk og den magiske massage. Enzym-peelingen med de kolde og varme effekter er det vildeste jeg nogensinde har prøvet under en ansigtsbehandling. Som sagt har jeg prøvet mange forskellige typer af ansigtsbehandlinger. Da jeg arbejdede og tjente penge brugte jeg hver måned penge hos en kosmetolog. Det kan jeg ikke gøre hver måned i mit liv idag. Derfor prioriterer jeg min hudpleje herhjemme højt. Sahar sagde: “Så smuk din hud er. Så fin. Så ren. Så sund”. Da blev jeg meget glad.
Anne Schmidt - WhatWhenWhere skriver
Ej altså!!! Sådan en luksus-behandling i zen-mode kunne jeg godt bruge lige netop nu. I dag. Søndag!
Og Ibbe… vi skal klart have lavet en kaffe-date i den nærmeste fremtid. Så kan vi skabe hygge og zen-mode på en anden måde 🙂
Knus Anne