SPIROMAT Jeg er så glad for mit nye legetøj.
Jeg havde egentlig ikke de 350 kroner, den kostede, men jeg gjorde det bare. Tror følelsen er den samme, som når dem der elsker sko og tasker bare gør det.
Jeg spiser så mange grøntsager. Jeg vil gerne spise grøntsager, men det er altså sjovere, når de er spiralformede.
Jeg spiser også en nogle gange QUORN. For at gøre QUORN delikat skal der masser af krydderier og krydderurter til. I aften har jeg gjort QUORN endnu mere delikat med “spiraliserede” grøntsager.
OPSKRIFT på “QUORN ala Ib” til to personer
Ingredienser:
300 gram QUORN (køber mit i IRMA på frost til 39,95)
1 spidskål
4 forårsløg
2 gulerødder (spiriliseret)
1 squash (spiriliseret)
Frisk ingefær (smag og behag med mængde, jeg kommer meget i)
2 spsk olivenolie
1 hvidløg
1/2 rød chili
1 stor tsk gurkemeje
2 tsk god karry
Urtesalt
Friskkværnet peber
Vigtig viden om den QUORN, jeg bruger:
– kan forårsage en allergisk reaktion (mycoprotein-allergi – jeg har det ikke, og tåler derfor QUORN)
– skal tilsættes direkte fra frost
– er ikke 100% vegansk, da det indeholder en lille smule æggehvide fra fritgående høns og lidt mælkeprotein
– er egnet til vegetarer, og er certificeret af National Vegetarianer Society
– er egnet til Ovo-Lacto vegetarer
– er ikke økologisk-produceret
Fremgangsmåde:
Chili, hvidløg, ingefær, finthakkede forårsløg, spiriliserede gulerødder kommes på glohed pande med olivenolie. Steger i et par minutter.
QUORN (fra frost) hældes ud over sammen med alle krydderier. Steger i et par minutter. Nu er panden mellemhed, og ikke glohed. Resten tilsættes og simrer 6 minutter. To kopper vand (og evt grøntsagsbouillon) tilsættes. Smag til med urtesalt og peber. Kog op. Servér med rigelige mængder af frisk koriander. Gem et par frisk spiriliserede grøntsager til pynt også…
Retten er færdig på 15 minutter.
Prøv det.
QUORN er godt for mit system. Det mætter. Det holder mit blodsukker stabilt. Min mave og min sjæl har det godt med QUORN.
Har du prøvet det?
Hvilke erfaringer har du gjort dig?
Kunne du tænke dig at prøve det?
Læs meget mere om den køderstatning, jeg oftest bruger, HER
BONUSINFO:
Jeg laver tit lasagne og chili con carne med QUORN. Jeg har aldrig fortalt min elskede mand, at det ikke er en hakket ko, vi spiser, når vi spiser Garfields favorit og mexicansk hofret. Det er lige en info, vi bare lige deler herinde, okay?
Marianne skriver
jeg har serveret Quarn til middagsgæster der simpelthen ikke troede på at de ikke fik kød haha… Måtte ud i fryseren og finde poserne frem så de med egne øjne kunne se det 🙂 jeg bruger flere forskellige slags Quorn.. både det fhakket, bidderne og filet 🙂 Smager godt og kan bruges som erstatning for stort set alt kød med de rigtige krydderier 🙂
Lone Wegener skriver
Fik det en gang på Haslev, godt at blive mindet om det, jeg ville købe det men har ikke fået det skrevet på indkøbslisten. Det kommer det nu! 🙂