BLOP OP

Ikke mere sygdom.
Vi er feed up.

Èt er, at jeg fik attak i søndags.
500 mg Binyrebark/Medrol-indtag i fire dage og dejlige mavesårs-piller samtidigt retter op på dén sag.

Der skulle et operativt indgreb til at rette op på en lille “gæsts” besøg ved Blops mund.

I fredags opdagede jeg, lige inden X-faktor tonede frem på vores tv, at Blop havde en mærkelig dut ved højre side af læben. Min skønne veninde B så til, alt imens jeg granskede min sjæl for, hva’ den lille dut dog kunne være for een.
Jeg vidste ikke hvad det var, blev rådvild og næste dag kunne jeg blot konstaterer, at Fjolle var meget interesseret i Blops overlæbe (mere end sædvanligt, hvor han ofte kysser ham og puffer til ham dér omkring)- og at dutten var vokset! 
På eet døgn!

Mandag fik vi en tid hos vores dyrlæge, Hovedvejens Dyreklinik i Glostrup.
Det tog ikke mange minutter før den meget kyndige og empatiske dyrlæge tog vores besøg meget alvorligt. Der blev straks lavet en SMEAR-test – og konstateret at Blops dut var en Basal-Celle-Carcinom – AHA!???!?- hmmm…
SÅ nu havde vores gamle Blopperdreng HD, frækt knæ, fødevareallergi OG en ikke ønskbar vækst ved munden…

Lige i overkanten for en elskelig hundesjæl at bære.
Men bærer sine byrder med værdighed, dét kan han sg’u, den gamle dreng!

Vi tænkte ikke et sekund over, IKKE at få den fjernet – og bare se tiden an.
Den skulle væk – koste hvad det ville. (Og dyrt – i valuta/penge, blev det – men den skulle væk!)
Tiden fik vi – en akut-tid. 
Onsdag den 14.marts kl 9.00 blev han bragt ud til dyrlægen af farmand Jan.
Vi hentede ham hjem igen kl 17.00 dut – og dutten var taget væk – helt væk – og indholdet sent til Patologisk Institut.

Han lignede Fedtmule, da vi hentede ham.
En kende skæv i hovedet – tihi.
Han var frisk i sindet, og ville ind til en kat, der stod i buret lige ved siden af ham- jeg tror, at det var for at spise dens mad – for han er meget glad for katte, men mest glad for mad…

Dyrlægen fortalte os stille og roligt om forløbet – fortalte om, hvor godt det var gået, og at alt var fjernet – af dét, der IKKE skulle være der!
Vi følte os meget trygge.

Vi krammede personalet, takkede og vendte hjem med den lille seje MUFFI, Blop.

Derhjemme ventede Fjolle sammen med naboens søde drenge, der passede ham, imens vi hentede HELTEN hjem. Og han blev hyldet- af ungerne og af Fjolle, der var så nænsom og kær. Det var som om, at han forstod – forstod at han skulle være lidt forsigtigt omkring Bloppers labre mund.

Hunde ér helse.
Det siger og føler jeg ofte.
Og at min gamle dreng klarede den fulde narkose og operationen, med en del sting ud- og indvendigt, med bravour, gør mig bare så lykkelig indeni, og det hjælper mig dermed videre i min egen helbredelse – min egen kamp – kampen for det bedste liv muligt med de udfordringer og bump på vejen, som Universet kaster ned til os.

Var der mere?
Don’t mention the war.

BRING IT ON!

PS:
Når vi får, et naturligvis positivt svar!, fra Patologisk Institut, opdaterer jeg herinde asap.

Efter Operationen. På vejen hjem i bilen. Together again. Se Blops skæve smil – og lettere lukkede højre øje Hjemme i trygge rammer – på gulvet – ikke rundt på gulvet – bare home sweet home.