Jeg nyder hver dag sammen med Blop – og naturligvis også med Fjolle.
Blop er en gammel herre. Han har ikke energien til at tage på eventyr med Fjolle og jeg ret ofte, men når han har, så gør vi det, og sådan et eventyr havde vi sammen i søndags.
Jeg skulle fortælle en veninde om det, en hundeveninde – og overfor hende kunne jeg tale frit og fortælle ligesom det var, og det kan jeg også her inde:
Jeg græd af lykke på næsten hele turen. Blop løb løs på næsten hele turen. Han sad næsten ikke på scooteren på turen. Dog sad begge hunde sammen på scooteren, for første gang, på vejen hjem (se video)
De var begge trætte, vi var alle trætte – og meget glade. Vi havde givet alt.
Vi mødte et par hunde, men det sjoveste var at lege med mig og træne søgelege og indkald. Det gik bare så godt. Jeg satte dem af, “SIT og BLIV” – og løb rundt og smurte økologisk okseleverpostej på diverse træstammer og grene. Klappede i mine hænder, højt, som på hundsk, i vores familie (pga Blop’s døvhed) idag, betyder KOM.
Der blev sniffet, snuset og strakt op efter leverpostej på træerne i godt en halv time.
Begge hunde var løse, jeg var tryg – og jeg stod bare og tudede af lykke.
Jeg brugte ikke tiden på at filme, tage billeder eller anet – jeg stod bare og var og nød.
Jeg havde stillet scooteren ved indgangen til Solbjerg Kirkegård – og vi gik ALLE tre bare rundt og hyggede og var i nuet. Jeg stod og tænkte “jeg er det heldigste menneske, at jeg har fået to så pragtfulde hunde”. Tænk hvad jeg har budt dem (sclerosens uforudsigelige sygdomsperioder), Jeg ville jo ønske jeg altid kunne tage dem på eventyr og lege og træne, men det er ikke kun Blop, der er begrænset her i familien (med alder, dårlige hofter, døve ører og nedsat nyrefunktion). Jeg er begrænset af sclerosen i lange perioder, hvor jeg slet ikke KAN tage hundene på eventyr. Derfor er det vidunderligt, når jeg atter er på banen, hvor kroppen er kun lidt belastet af sygdommen, og hvor sjælen slet ikke er.
SÅDAN EN DAG VAR DET I SØNDAGS,
Det er sådan nogle dage, der gør, at jeg overlever med denne lortesygdom.
Sådanne stunder gør det for mig.
Hvordan ser en lykkelig stund ud for dig?
Jeg har lige beskrevet min…
HUNDE ER HELSE
Tuttelu må jeg lige komme med en indskudt bemærkning, hvis du kunne lide mine ord og den måde de er sat sammen på, så vis mig det gerne med et like på Facebookikonet herunder.
Tak <3
Vibe kjaedegaard skriver
Sikke en dejlig lykkelig historie. Jeg vil sige jeg finder samme lykkerus, når jeg er i naturen med mine børn. For mange år siden, med de som nu er store , og til min store velsignelse, nu igen med de som er små. Minderne fra det første kuld, gør mig stadig lige så glad i hjertet. Alle de vilde ture vi havde i ind og udland. Og så glæder jeg mig extra meget over når de store pludselig siger, kan du huske dengang, mor. Det er bare så dejligt at være på eventyr, og det kan man sagtens også være rundt om Damhussøen, som vi også har gået tynd. Man skal blot åbne øjne og hjerte. Du kære har givet dine hunde så uendeligt meget mere end mange andre hundeejere, ms til trods. Husk altid det 🙂 <3 knuser og rigtig god dag til jer alle. 🙂 <3