Nej nej nej, jeg er så flov.
Vi stod jo bare lige der og hyggesnakkede med nogle hundevenner, da der rundt om et hjørne kom en gigant stor Amstaff-han. Han stoppede sin ejer! – stod stille med rejste børster og stirrede på Fjolle. Fjolle kiggede tilbage på Amstaff’en, og startede med at gø på ægte søløve-PBGV-manér. Begge hunde var i snor.
Det er der ikke noget odiøst i – det var min reaktion, der var så forkert og utilgivelig.
Jeg tog fat i nakkeskindet på Fjolle – og trak ham om bag ved mig. Manden, der stod med Amstaff’en fik hevet sin hund videre…
Det kunne være gået forfærdeligt galt.
Men jeg skulle da ikke tage fat i Fjolle.
Jeg skulle blot have bevaret fatningen, og være trådt et skridt frem foran Fjolle, så han ikke stod i godbid-lille-hund-radius af Amstaffen.
Jeg påtager mig det fulde ansvar, både overfor ejeren af Amstaffen og overfor Fjolle.
Ejeren af Amstaffen havde sin hund i snor – og min hund skal ikke gø provokerende overfor en stor hund, der ved kontakt, så let som ingenting kunne dræbe ham.
Ansvaret for Fjolle er mit. Jeg bestræber mig på at være Fjolles lærer. En lærer, der stille og venligt viser ham, hvordan det er bedst at opføre sig i en situation, som den vi lige har “overlevet”/oplevet.
Jeg føler, at jeg skal igang med klikkeren på turene, så jeg klikker ham, når han ikke gør, når han ser hunde, små, hysteriske, store og faretruende. Jeg ved jo, at han blot gør det for at skræmme dem væk, eller for at indbyde til leg, – men det sker oftere at den an-gøede hund misforstår…
Klikkeren kommer med på alle ture med Fjolle fra nu af.
Lad gø-træningen begynde – med klikkeren.
Håber Amstaff-ejeren også træner lidt positiv indlæring med sin flotte vaps.
Den fortjener det!
En af de utallige klikkere vi ejer.
Faktisk den bedste.
Købt hos Harmonisk Hundecenter
Om klikkeren, sagt af min dejlige veninde, der er hundeadfærdsbehandler:
“En hunds reaktioner er det der falder den nærmest, og det er dér, at vi kan spille en rolle ved at modellere med adfærden, så godt vi formår med vores klikker”.
Lotte skriver
Hej Ibby-mor!
Sikke en oplevelse. Jeg er enig med dig i, at du ikke skulle have taget fat i Fjolle, men for søren.. du blev jo bange, og når angsten overtager, råder forstand jo ikke. Vær ikke så hård ved dig selv. Fjolle går ikke i stykker, og du har jo netop lært af det 🙂 så det sker aldrig mere.
Hvor var det godt, at det var en ansvarlig ejer i den anden end af snoren, så der ikke blev nogen situation ud af det.
Pøj med klikker-turene.
kram
Lotte
Ibbe skriver
Tak for comment Lotte
Yes ud i livet m klikkeren
VibedKjaedegaard skriver
Søde hundemor:) hvad enten vores “børn” går på 2 eller 4 ben, så handler vi nogle gange i en tilspidset situation helt instinktivt. At man bagefter reflekterer og analyserer det er det det hele handler om. It’ a learning curve. Så handler man muligvis anderledes næste gang. Do not beat yourself up ovet it. 🙂 <3