Det var svært at forlade den lille bamse.
Men jeg skulle jo hjem til mine egen små ruhårede bamser.
Irene er et sandt og ægte hundemenneske, så idet jeg gik ud af klinikken, var jeg glemt – og han trissede tryg og glad hen til sin moar, og lagde sig til at sove…
Jeg kørte, så hurtigt jeg kunne hjem til mine vapsere.
Fjolle gik helt og aldeles crazy amok, da han genså mig. Han ville finde den lille hvalp, som jeg da måtte have et sted på min krop, siden det duftede af ham alle vegne. Han hylede og peb- og det hjalp først på hans uro, da jeg gik ind og tog tøjet af, kastede det i vaskemaskinen og tog nyt tøj på, og gik ud på terrassen og trænede lidt med ham – lidt tricks med klikker…
Bare de to kunne mødes til en legetime en dag.
Det skulle helst være om ikke så lang tid, idet lille Canto snildt tager to kg på i løbet af en uge!
Skønt forretningskoncept for sådan en som mig.
Lige min stil, at man kan nusse med en hund OG få bløde fødder samme sted – ualmindeligt genialt.
Vi var faste kunder dér i forvejen – og nu er vi også FANS!…
Tillykke med Canto kære Irene og Canto tillykke med din placering hos Irene og hendes familie.
Du får et vidunderligt liv lille fyr…
Nu skal jeg nok stoppe med at bruge bogstaver – resten af indslaget hér kommer nu i billeder:
 |
 |
|
|
Skriv et svar