Kunne du tænke dig at få lidt rævelort på din kind?
Det har jeg lige haft.
Kender i det, når ens fornemmelse i maven altid får ret? I ved den der kilden i mavsen…
Her er, hvad der skete:
Jan er træt og stille. Han sidder og spiller bilspil på PS3 i det lille værelse. Jeg vil ud med Blop på en tur. Bare ham og jeg. Jeg åbner døren til spillebulen: “jeg går lige lille tur med den gamle”. Jan svarer “Jeg kan tage Fjolle med???” Alt i mig sagde “NEJ NEJ NEJ” – men så svarede jeg “Okay”.
Da vi kom på gaden stod der nogle dumme unger og fyrede heksehyl af. “SKRID UNGER”. De kastede to efter os. GRRR!… Vi gik den anden vej, og sendte kun onde øjne og desværre ikke ord om ordentlig opdragelse deres vej, orkede ikke kampen…
Blop gad ikke gå. “Nej, moar, vi skulle jo hygge, og ikke ha’ den lille fis og sure, trætte far med”…
“Jeg går hjem med Blop, han gider ikke gå”. Vi skilles, og Blop kommer op i trav, og er sig selv. GLAD. Ah, vi trisser afsted – benene vores drøner…
Vi når ikke langt. “Fjolle vil ikke gå uden jer”. Jan og Fjolle indhenter os – stakåndede.
Okay, så gik vi alle hjem.
Derhjemme.
Jan “Jeg tager lige Fjolle med ned af gaden, og ser om han kan pølle!!!”. Indre stemme “NEJ NEJ NEJ”, men jeg svarer OK, men igen kommer den der kilden i maven…
Blop og jeg kommer op til vores dør. Jeg sætter mig på måtten for at tørre den gamle drengs poter, og tænker vi lige kan hyggetræne lidt. Vi træner high five og high ten med okselunger. Vi har en fest.
Pludselig kommer Fjolle bragende ind af yderdøren. “Jeg vil også være med – hey jeg er lige her – se mig – se mig”. Han hopper op i mit ansigt for at hilse, slikker mig på kinden, farer ud af yderdøren igen, sætter sig – og kigger afventende på mig…
“Hvad er det for en stank? – Blop har du trådt i en rævelort? – fy for pokker det stinker”.
Stanken kommer fra min kind og min frakke. Der, hvor Fjolle hoppede op for at hilse på mig på ægte ulvemanér…
Jan kommer trissende, halvsur, træt: “Øhm, jeg tror nok Fjolle spiste et eller andet på gaden”…
CHRIST!!!
Første dag i det nye år og min mavefornemmelse er, som vanlig, altid den der ved bedst…
Jeg skulle have sagt “Bliv du bare der søde mand – jeg nupper begge hunde – en af gangen, og så kommer jeg hjem og luner Kits dejlige Beuf Stroganof til dig”.
Så var det aldrig sket – i hvert fald ikke med den samme rævekage…
Rævekager i vores liv på første dag i 2014, tror i jeg skal se det som et tegn?
I hvert fald har Fjolle nu været i bad. Munden er vasket i Tromborgs håndsæbe! – og han har fået Zoolac. Nu ligger han ved mine fødder, under bordet, hvor jeg sidder og skriver om dette.
Jeg nupper ind imellem en frisk vatrondel med skintonic på og tørrer rundt på min kind. Det kilder nu i min næse – og ikke i min mave…
Om lidt vil jeg gå over og lave mad til min mand,
men inden jeg gør det, vil jeg lige selv gå i bad…
Årets første bad, hvor jeg vasker rævekager af…
It’s not my KIND of new years start…
PS:
Vi har bakset med rævekager herhjemme før. Vil du læse mere om lort, kan du gøre det HER
Johanne skriver
tak for årets bedste grin, ha ha ha ha ha
Vibe kjaedegaard skriver
Nitten, jeg har trådt i en lort, samlet den op og bidt i den, det er nitten… Du husker min lille anekdote fra sidste år, :/ øv, hvor jeg føler med dig… Bbbrraaawwwaaarrdddd… Bræk fornemmelsen stiger 😉 … De siger det betyder held, …det er bare et held at det ikke skete for mig denne gang 😉 🙂 … Knuser til dig og vovser og Jan, nu i alle sammen dufter af sæbe og andre rene sager 🙂