Åh, at se Fjolle igår var en gave.
Han var lykkelig i ordets reneste udgave.
Hele huset tog på lørdags-luksus-gå-tur til Frederiksberg Have – og videre i Søndermarken.
Da vi kom til hunde-området derovre, slap jeg ham fri.
Jan blev ligbleg i hovedet – og stod og bandede.
“Nu får vi ham aldrig fanget igen”.
Jeg var rolig, og havde tillid.
Jeg kyssede min mand og sagde “ta’ det roligt honey – og gå lidt væk herfra med Blop”
Så stod jeg stille og roligt og nød min elskede hvalps milde og givende væsen blandt alle sine artsfæller og deres mennesker. Han hoppede som en springbuk henover savannen – spurtede som en hare frem og tilbage imellem sine nye venner, og han var lykkelig. Kun en gang blev jeg en lille smule bange, da jeg pludselig ikke i et splitsekund kunne se ham – uha – men heldigvis dukkede han op igen bagi rumpetten på en Leonberger!
Da jeg skulle have ham i line igen – råbte jeg af mine lungers fulde kraft “den lille lavbenede lækkermås hedder Fjolle- og den der fanger ham til mig, får en is”.
Da var der så en klog sheltie-ejer, der i forvejen sad på et tæppe og nød kaffe og kage, der stille og roligt viste Fjolle et stykke kage – og blidt tog ved hans halsbånd, og kaldte mig til sig.
Og JEG lystrer, når nogen (kun nogen, der er søde) kalder på mig.
Så sidder der måske een og anden og tænker “kan du da ikke kalde din hund til dig?, så er det da uforsvarligt at slippe ham løs”.
Er det nu også det?
Jeg kan kalde ham til mig i 4 ud af 5 tilfælde.
Med PBGV’er er det en ret god statestik.
Og skal en drivende jagthund ikke have lov til bare engang imellem at have helt fri?
Jeg kan bedst li’, at have ham uden line i lukkede hundeskove – men vi elsker atmosfæren i Søndermarken, mest hundene og jeg, og mindst Jan, der helst bare ville lufte hundene i en lukket have, hvor man altid kunne se hvad de lavede og de ikke kom noget til.
Jeg kan godt li’ engang imellem at slippe kontrollen – og bare have tillid – til såvel mine hunde som UNIVERSET.
Tak kære Univers, fordi vi endnu engang havde en vidunderlig tur – i det fri! 
Billedet er taget, lige inden vi når frem til hunde-området i Søndermarken..
Han er så klar til at springe ud i det frie liv.
For en stund.
Søndermarken er et vidunderligt haveanlæg, der blev anlagt ved Frederiksberg Slot i 1700-tallet. Søndermarken blev i slutningen af 1700-tallet omlagt til romantisk landskabshave.
Søndermarken er dog i dag mest af alt en folkepark.
Også for mennesker, der ikke har hund???
Er der virkelig nogen, der ikke har hund?
TSK TSK
tihi
Skriv et svar