Annette Fredskov – HUA for dig

Når nogle bliver provokeret af andres udtalelser og gerninger, er det ikke den de bliver provokeret af, der har problemet, men dem selv. 

Jeg er en af dem, der har klappet i mine store hænder af Annette. Jeg har nydt at læse om hende, høre om hende, se hende i tv og høre hende i radioen. Der er mange ms’ere, der blev meget provokeret at Annettes udtalelser om, at “det er dit eget valg”. Jeg forstår dem til dels godt. Det kildede også lidt i min indre øv-tarm, da jeg læste hun havde udtalt “vi har altid et valg”…

Nu har jeg læst hendes bog.
Nu har jeg rejst mig op, og nu klapper jeg ikke blot. 
Nu laver jeg en bølge og råber HUA, når jeg tænker på hende. 

Jeg er så glad for, at jeg har læst bogen.

Bogen indeholder Annettes egne ord. I bogen hører jeg kun Annettes stemme (undtaget de passager af bogen, hvor andre løbere eller venner har ordet). Jeg kan høre, at hun er en dejlig kvinde. Jeg kan mærke, at hun har fundet sit kald. Hun vil løbe, og hun vil have det bedste liv muligt. Derudover vil hun gerne leve af at inspirere andre til at se muligheder fremfor begrænsninger. I bogen har Annette ordet, og hendes ord er ikke blevet “fordrejet” eller omformuleret af medierne. Annette har ordet – og hun har det i dets magt.

Hun har allerede inspireret mig.

I bogens start fortæller Annette om projektet; på et år vil hun løbe et marathon om dagen og afslutte projektet med to marathon på en dag. Da hun kommer igang, er hendes ben ikke helt på toppen, men hun GÅR igang. Hun beslutter sig nemlig for, at hun kan power walke i stedet for at løbe, blot indtil hendes ben igen er løbeklar. Da jeg læste dette, elskede jeg Annette endnu mere. Hun fandt en vej, en mulighed for at gennemføre DRØMMEN. Hun kunne jo bare gå. Hun kunne have givet op, og være gået i vinterhi, men i stedet power walkede hun DRØMMEN igang.

FANTASTISK.

Annette er en helt almindelig kvinde. Hun er mor til en dreng(Viktor) og en pige(Emilie). Hun lever sammen med Ulrich, der er bonusfar til hendes børn. Hun har sclerose. Hun elsker at løbe.

Det er ikke primært for mig, at Annette har sclerose. For mig er det væsentligste, at der her er tale om en kvinde, der fik en fuldstændig sindsyg idé. Dét at alle hendes nærmeste, dem der elsker hende allerhøjest, bakker idéen op, og de hjælper hende hele vejen igennem, med deres kærlighed, Annette med at nå målet. Deri er historien for mig.

 
Det er en bog, der med en blanding af dagbogsform og inspirerende faktabokse, tager læseren med på et eventyr, der foregår i hverdagen i Danmark, i forskellige byer, der har lagt scene til eventyrets 366 marathon. 

Jeg lærte Annette godt at kende. Hun er meget åben, meget ærlig og meget motiverende.
Jeg har lyst til at møde Annette en dag. Jeg vil gerne give hende et kram. Jeg vil sige, at hun på en rar måde, har hjulpet mig et stykke på vejen hen imod min drøm, nemlig at blive ved med at gå og gå og gå, selvom sclerosen ind imellem, som nu, er en kende flabet og fræk. 

På dage hvor min ryg slår knuder, der hvor den skal være lige, og mine ben er stive, der hvor de skal være fleksible, tager jeg mig selv i at huske Annettes beskrivelser af at vælge at power walke fremfor at løbe. Jeg vælger at gå korte små ture, med smerter udenvejs jo vel, men jeg er undervejs, jeg går på mine ben. Jeg føler, at Annette har inspireret mig til at bide flere smerter i mig. Det er da ikke altid rart, men det er dejligt, at vide jeg ikke er alene.

Jeg vil anbefale alle løbeinteresserede at læse bogen.
Jeg vil anbefale alle med lyst til at læse om en kvindes kraftpræstation i verdensklasse at læse bogen.
Jeg vil anbefale alle, der elsker selvhjælpsbøger, at læse bogen.
Jeg vil anbefale andre scleroseramte at læse bogen.

Du vælger selv om du vil have noget ud af bogen.
Det fik jeg.
Tak Annette – HUA for dig.
Tak Ulrich, tak fordi jeg fik lov til at anmelde Annettes bog.

FAKTA OM 366 marathon på 365 dage:
Annette brugte 20 par løbesko
Annette løb ialt 15.445,2 kilometer
Hun spiste cirka 1.100 boller med Nutella
Hun drak cirka 600 liter Faxe Kondi

Den kan købes lige