JEG GÅR

JEG GÅR NU!!! Fra september 2006
Hvorfor har jeg så svært ved at sætte ord på mit liv NETOP NU? Hvorfor er de skrevne ord få og tankerne mange?
Måske fordi det hele er ret så overvældende…
Måske kan min sjæl ikke rigtig følge med min krops fysiske fremgang…

OKAY! JEG PRØVER…

Jeg kan IKKE FORKLARE, alt dét, der er sket. Der er mange FAKTORER, der spiller ind. Det er disse, jeg kan FORTÆLLE om…

Jeg er tilbage…
Jeg er oppe…
Jeg kan GÅ…

Jeg går og går og går, og havde jeg fået mine indlæg til mine “løbesko” og tillagt mig fuldskæg, måtte jeg NU tiltales Forrest, Forrest Gump…tihi Life is like a box of chocolates,– you never know what you’re gonna get…

Det er ufatteligt, det er STORT og det er LYKKELIGT!!!
Jeg er så taknemmelig, så ydmyg og så ufattelig glad. Véd godt, jeg har været een af de heldige, een af dem der ikke blev “ædt af sclerosen”. Een af dem, der kom tilbage til livet og i den grad… I de seks år jeg har rejst i livet med sclerose i bagagen, har jeg på intet tidspunkt kunnet gå mere end max 400 meter, alt efter attak og årstid! Mine ben gav simpelthen op, “knækkede”, ville ikke mere, skulle lades op/hvile, før de virkede igen. MEN NU går jeg nærmest! hurtigere end min scooter kan køre…! Det er så FANTASTISK…

Ud af det ONDE ATTAK i starten af året er der vokset “ET MIRAKEL”.

FAKTOR 1:
DEN MASSIVE STØTTE fra mine nærmeste er ubetinget den VIGTIGSTE faktor for min “genopstandelse”,- sys’ jeg… Nogle siger, det er min VILJE og positive tilgang til livet, men dén havde jeg ikke haft, hvis jeg ikke var blevet ” beskyttet” og styrket af mine kære, da jeg var længst nede og ALT synes SORT. 

Et rungende TAK og et STORT RØDT KÆRLIGHEDS HJERTE til JER: 

– der kom hjem og passede mig og ALDRIG lod mig være ALENE… 

– til Jer, der masserede mine spastiske baller og mine spastiske fødder 

– til Jer, der smurte mine madder selv i dén periode, hvor jeg kun kunne spise karrysild-rugbrødsmadder morgen, middag og aften…. 

– til Jer, der ringede med trøstende ord og Jer der ringede i KÆRLIGHED 

– til Jer, der troligt hentede køleposer fra fryseren og lagde nænsomt på min krop, hvor den brændte mest… 

– til Jer, der gav mig håb og tro på fremtiden 

– til Jer, der strakte og masserede mine ben 

-til Jer, der kom og luftede Blop og gav ham opmærksomhed og kærlighed, da jeg ikke kunne… 

– til Jer, der besøgte mig på Riget, støttede mig på Riget og gav mig styrke til at ta’ imod “den frække medicin” 

– til Jer, der lyttede og delte min angst for fremtiden MED mig 

JERES STØTTE GAV MIG KICKSTARTEN TIL MIT NYE LIV, en evig taknemmelighed brænder i min sjæl, og flammen slukkes ALDRIG… Jeg elsker Jer!!! 

FAKTOR 2:
Den øgede spasticitet i mine ben fandt jeg ultimo juni ud af at bruge til noget fornuftigt… Jeg kunne GÅ den “mindre”. Ja, det gjorde/gør! ondt af helvede til, men hold da kæft!, hvor er det bare det hele værd. 
Tænk!, jeg kan GÅ ud og handle, jeg kan GÅ ture med Blop, jeg kan NU GÅ arm i arm med min mand igen, jeg kan GÅ på strøgtur og shoppe (uden at se efter ramper) etc etc… Det er fantastisk. Det er EVENTYRligt… HURRAAAA!

En ortopæd har lavet såler, der passer perfekt til mine fødder, der jo stadig er “en kende” spastiske. Forfængeligheden angående udseendet på mit fodtøj er lagt på en (sko)-hylde. For kønne, det er mine nye sandaler og sko sgu ikke, fashion or no fashion – I CAN WALK! Ja, nærmest flyve, ahh life is GREAT.

FAKTOR 3:
“DE 5 TIBETANERE” er en bog af Peter Keller om fem gamle “yogiske” øvelser, der skaber harmoni i krop og sjæl, og dem startede jeg med at udøve den 2. juni. Kun to af øvelserne kunne min krop klare, resten var ren utopi for kroppen at praktisere. NU laver jeg hver morgen alle fem øvelser 11 gange, og for hver dag, der går, bliver min krop gladere… Målet er 21 gentagelser af hver “rite”, og jeg VIL nå det!- punktum!

FAKTOR 4:
Akupunkturen har været ude af billedet hele sommeren. Den kommer ind igen 1. september. Solen, de mange dejlige danske soltimer, og de fem tibetanere har klaret balancen i mine meridianbaner. Økonomien har også haft sin grund til sommerpausen, hmm! .. Glæder mig meget til at skulle i gang med akupunktur igen, det giver mig mere energi og mindsker mine nervesmerter.

FAKTOR 5:
Til natten får jeg STADIG 25 mg SAROTEN og en halv Imozop. Ja!, jeg, der altid har været så forbeholden angående konventionel medicin, har skiftet mening – jeg elsker, at det kan hjælpe mig. Har forsøgt at stoppe i perioder, men så kommer smerterne, uroen og de snurrende fornemmelser igen. Ta’r jeg medicinen, kan jeg sove igennem om natten og vågne veludhvilet og klar til dagens fysiske OG psykiske udfoldelser.

Af helsekost tager jeg hver dag:

1 multivitamin ( SPEKTRO fra Solaray )
1 Multi B-vitamin ( fra BI-ORTO )
1 D-vitamin ( Natur Drogeriet )
2 Fiskeolie kapsler ( Matas )
1 B 12 1000 mcg ( Methylcobalamin fra internetsiden VITAVIVA )
1 ØJENklar ( Natur Drogeriet )
2 DOLOMIT ( Natur Drogeriet )
Kl. 22.30 tager jeg hver dag 3 mg NALTREXONE 

Og 10 svesker…!

FAKTOR 6:
Under hele forløbet er jeg blevet FJERNhealet næsten dagligt af min ven, min helt og min reikihealer VAGN. Uden dén ro og tryghed, det hele tiden har givet mig, var jeg IKKE nået så langt. Let the UNIVERSE make magic happen for everyone in need, tak tak tak!!!

FAKTOR 7:
FYSISK træning er OGSÅ en vej ud! Jeg er meget disciplineret omkring det. Jeg SKAL træne for at kunne GÅ og STÅ. Jeg skal lave mine fodøvelser og benøvelser HVER morgen, ellers er den helt gal med bentøjet. Laver jeg øvelserne, er dagene mindre smertefulde og spasmerne færre.

Hos min fysioterapeut laver vi nervebanestræk enmass to gange om ugen, og han støtter min fremGANG og roser og løfter mig til at ville LÆNGERE!

Jeg har fundet ud af, at træner jeg dagligt, også derhjemme, med nervebanestræk (se FYSIOTERAPEUTENS HJØRNE HER PÅ SIDEN), fire daglige gåture af cirka 20 minutters varighed, fodøvelser (fundet på nettet under www.bedremotion.dk/fodoevelser ) og en times SIESTA midt på dagen, så fungerer min krop bare bedre og GODT.

I begyndelsen af september starter jeg på RIDEfysioterapi på Ballerup Rideskole. Jeg starter til ridning, idet fys’erne og jeg har en formodning om, at ridning vil mindske den øgede spasticitet i mine hofter og mit bækken. Læs oktober for ”cowboynews” om mig og ”Den Vrinskende Tarok!!!…

Der er med garanti mange andre FAKTORER, der har spillet ind, men disse syv har jeg valgt ud som de væsentligste.

Jeg elsker mit liv for tiden, og jeg nyder hvert et nanosekund, pain or no pain, CARPE DIEM. Det er Nuet, der tæller og det er dem du elsker og elskes af, der gør livet rigt. TREASURE LIFE AND THE TREASURES WILL APEARE!