Egern Fandango

Egern-fandango                                        23.09.2008
– og blinkende lygter   
( Der ér forskel på mænd og kvinder)

                                                                        

Det er nat.
Det er stjerneklart og månelyset fanger en ugles jagt efter en mus.
Et lille piv fylder natten.
Regnen trommer rytmisk og hårdt mod ruderne.
Efterårsbladene hvirvler rundt og grene knækker af træthed i vinden.

Jeg sover tungt, trygt og ved siden af min dejlige veninde.
Vi er i et sommerhus, kun os to og Blop. 

Kl er 01.13. Der er noget, der blinker…
 
Jeg er vågnet ved det,- ubehag, ængstelse og angstens sved.
Pulsen tiltager – ga-dung ga-dung ga-dung.

Et orange lys blinker faretruende udenfor køkkenvinduet. Det blinker roligt, det flytter sig ikke…

Jeg ligger helt stille. Overvejer muligheder for aktion, hvad er det for et lys der blinker???

Jeg rejser mig op. Gulvet knirker. Ingen reaktion fra min veninde og Blop. 

Jeg griber den store, tunge og meget maskuline (kunne være et håndvåben, hvis…) lommelygte, og lister mig af sted på tå…

Åh, nej- nu skal jeg tisse. Det kan vente…

Jeg når frem til køkkenvinduet, jeg skal trække gardinet fra for at kunne se ud. Jeg forbereder mig på at se ni uhyggelige ansigter, med lange sylespidse tænder i deres munde, kigge tilbage på mig…
Langsomt trækker jeg gardinet til side, laaangsomt. 
Da jeg har fjernet 10 procent af gardinets dækning af vinduet, er der blot tunge regndråber, der glider ned af ruden i mit synsfeldt. 
Det orange blink bliver tydligere. Jeg tager et fast greb om lommelygten og trækker i et langt spiltsekund! det sidste væk af gardinudsynet, og står nu med et nøgent vindue… 

Jeg blinker febrilsk med mine øjne, prøver at finde de ni ansigter og de bloddryppende tænder. 

DE ER LØBET VÆK!

Jeg løfter lommelygten og lyser hen mod de BLINKENDE LYGTER *(*hvem mon holder dem, lygterne?,  en seriemorder, der elsker danske film med Søren pilmark og Sofie Gråbøl?)

I ensom majestæt står min handicap-el-scooter drivvåd og kold, og det venstre blinklys er tændt. Blink Blink Blink!!!

Så var det de ni uhyggelige uhyrer, der havde været på spil…

Gardinet slippes og jeg spurter ind i soveværelset, rømmer mig lidt højt, og min veninde vågner.

”Øhm, der er nogen, der har tændt min scooter”

Hende, lettere sønvdrukken og alligevel ganske vaks ”Hvem?”

Da stod jeg så i bar røv og t-shirt, og med en lommelygte i hånden og uden den ringeste anelse om, hvad jeg skulle svarer.

”Ej, hvem kunne finde på at tænde den? Det er sg’u for frækt. Tænk, hvis det er nogen, der vil bryde ind, og lokker os til at åbne døren, ved at tænde for min scooter, så vi er nødt til at begive os ud for at slukke den?”
 
Hende, nu siddende op i sengen med meget store øjne og tydelig puls pumpende ved halsen ”Gud, jaaaaaa, nogen der vil slå os ihjel…”

Stilheden i rummet var slående, og slå dét gjorde hjerterne, hårdt!

Vi gik sammen ud til vinduet. Vi holdt vejret. Hun tjekkede om hendes øjne, så det samme som mine. Det gjorde de,- en handicap-el-scooter tændt og uden spasser på…

Uden ord blev vi enige om, at dynen var en ven, der kunne beskytte os. Vi puttede os. Vi var stille…

Så kom vi til at grine. Jeg kalder det angst-grine. Sådan en slags overlevelses-grin, der kommer belejligt, når tårerne simpelthen véd, at de ville komme på overarbejde, hvis de skulle rulle…

Vi grinede. Vi kluklo, og nogle af tårer-morakkerne, kunne ikke lade være med at trille…

Min veninde: ”Jeg er simpelthen så bange”
”Det er jeg også”
Min veninde:”Hvad skal vi gøre?Skal vi ikke ringe til Jan? (Min mand)

Og sådan blev det. Vi ringede op til min mand, kl.midt-om-natten (kl. 01.32) for at spørge, hvem der havde tændt min scooter!!!

For en god orden skyld, skylder jeg måske lige at fortælle, at sommerhuset ligger i Udsholt ved Gilleleje og vores lejlighed, hvor min mand sov sødt og tungt, ligger på Frederiksberg, og ja, det ér samme tidszone!

Driiiiing Driiiiiing, efter fire ring blev telefonen taget: ” Hallo, hvad er der, er du okay?” 
Jeg svarede lettere hyserisk og grinende, som om jeg lavede telefonfis ”Min scooter står og blinker udenfor i regnen”.

”Så gå da ud og sluk den. Det er sikkert bare et EGERN, der har hoppet ned og trykket på en knap. Ej, for helvede skat, ringer du og vækker mig for at sige det?”

”Ja, vi er så bange. Vi tør ikke gå derud. Tænk, hvis der står nogen farlige mænd derude, og vil slå os ihjel?”

”Hvorfor skulle de så tænde din scooters blinklys???”

Ja godnat så skat og sov bare videre…
Hmm!
Lige dét spørgsmål havde vi ikke noget svar på.

Min veninde”Jeg ringer lige til min mand”

Driiiiiiiing, eet ring og min venindes natteravn af en mand svarede frejdigt ”Hey skat, alt ok?”

Hun fortalte det samme, som jeg lige havde sagt til Jan, og hendes rationelle mand svarede prompte”Nårh, det er da bare nogle grene, der har ramt og derved tændt blinklyset”

Min veninde forklarede, at vi lige havde spurgt Jan, og at han altså troede det var et egern. Han sagde, at det havde han også tænkt,- egern eller grene. ”Der er ikke andre muligheder, jo en kortslutning i styresystemet på scooteren grundet regnen” punktum sat af min venindes mand…

Hvor kom seriemorderen og de ni uhyrer fra?
Hvor kom de bloddryppende og ildelugtende sylespidse tænder fra?

Hun lagde røret på.

Vi kiggede på hinanden.
 
For at kunne sove havde vi nu tre muligeheder;-

1: Et egern havde tændt mit venstre blinklys, fordi de manglede noget lys til deres Rave-party (med temaet I’m not a nutcase) i nat.
2: Vindens kraftige stød havde brækket en kæmpegren af et lille og ungt birketræ, og grenen havde ramt lige ned på knappen, der tænder det venstre blinklys
3: Styresystemet var kortsluttet grundet regnen.

”Jamen så godnat min elskede veninde, bare de søde og danseglade egern ville skrue ned for den høje musik”…

Tre minutter efter sov vi natten igennem.

Da vi vågnede i morges blinkede lygten stadig. Da rejste jeg mig resolut op. Jeg gik ud til køkkenvinduet. Trak gardinet fra, åbnede vinduet og råbte

”Se så at få slukket for dét blinkehelvede- og spørg lige en anden gang, når I vil låne lys til en fest”…

Ps: Senere på formiddagen kom manden fra kommunen og reparerede styresystemet. 
Det var en kortslutning.
Nu kører der en spasser rundt igen i Udsholt med blinkende (for)lygter…