Hunde og tandbørstning
De skal jo børstes.
De tænder der.
I hvert fald Blops.
De lugter.
Han har gammelmandshundeånde.
Hvis jeg ikke gør det – er det værre.
Slemt er ikke ordet.
Fjolles er fine. Uden tandbørstning.
Blop er døv. Nu.
Før det var det nemt at børste hans tænder. Nemmere end nu.
Der skal nytænkes.
Rutinen leges ind med “Target-stok”, Klikker (synet af den) og godbidder en masse.
Så lykkes det.
Vi kan godt.
Blop og jeg.
To handicappede.
Minus og Minus – giver plus.
Fine bisser. Rene bisser. Venskab trods “finger-sok med tandpasta i mund”.
Tålmod. Kærlighed. DER ER ALTID EN VEJ. EN MULIGHED.
Fjolles udtryk, når han kigger på, fra distancen, er det hele værd; “mutti, når jeg bliver gammel, kan jeg så ikke bare få gebis?”…
Vibe Kjædegaard skriver
Hihihi, ikke nok med at gamle hunde går og små prutter de har også dårlig ånde 😀 😀 de lugter i begge ender…. 😀 😀 😀 men pyt, man æælsker dem jo alligevel. 🙂 og dine er altså specielt hyggelige <3
Ibbe skriver
Vibe hahaha Ja hundeprutter er som parfume for mig hahaha