Farvel til sorte hudorme med T-Zone Peeling
Jeg skrev til Helene; “Jan har ingen porepropper mere. Så nu har jeg lyst til at kysse med ham oftere, høhø. Vi har allerede købt nr to. Tak for et fedt produkt. Der fjerner de klamme sorte hudorme uden at udtørre”. Helene svarede “Ja, det virker søde Ib”…
Nanna* så Jans tud og måtte eje en magen til. Altså en T-zone Peeling (ikke en tud), læs hendes erfaring nedenfor:
“Hvis der er noget jeg har læst side op og side ned om så er det kemisk peeling. Kemisk peeling er helt fantastisk til rosacea, acne, hudorme og som anti-age produkt, (jeg ved Ibbe også er vild med det).
Et af disse peeling-produkter er lotion eller gels med 2% BHA. I Danmark er der er ingen kendte mærker der laver dette udover Pudderdåserne. De har et produkt kaldet T-Zone peeling. Kan bla købes HER – 50 ml kr 195.
Det er et helt fantastisk produkt, der fik mine sorte hudorme kraftig reduceret på to uger. Min hud er glattere. Pænere. Jeg er glad. Jeg vil ikke skrive om hvordan dette produkt virker og hvad bha er, for det har pudderdåserne skrevet et rigtig godt indlæg om HER – og også et HER, som jeg vil anbefale jer at læse.
Jeg har lyst til at råbe dette højt til jer; “Køb den. Den virker”. Okay Nanna, vi forstår. Du er vild med den.
Jeg istemmer mig Nanna*. Den virker. Giv den i gave til teenageren, der døjer med hudorme og “ruflet” hud. Fortæl at der skal daglig rens til også, og en god fugtcreme. Fortæl det til en ven. Del dette produkt med dem du elsker, der er kede af, at huden syner usund, selvom de prøver at gøre den sund. Fortæl dem om vigtigheden af renseritual oveni – og fortæl dem, at de skal have tålmodighed – og at et resultat kan ses tydeligt (oftest) efter et par uger.
Mine bloggerkolleger har lavet et hit. Jeg er stolt af at kalde dem mine bloggervenner.
Læs alt om hvordan du bruger produktet HER
PS: Nanna og jeg har ikke skrevet dette med armen vredet om på ryggen af Pudderdåserne. De aner intet om dette skriv. Som altid herinde på Ibbyheart deler vi gerne erfaringer ud. Denne erfaring med T-Zone Peeling kunne vi ikke holde for os selv!.
*Nanna, ibbyhearts faste gæsteblogger, 25 år – tendens til kombineret/fedtet hud.
#pudderdåserne #tzonepeeling
Kristina K skriver
Det lyder jo fantastisk! Jeg har ønsket mig den siden den kom frem og har endda skrevet til Gosh via deres franske hjemmeside dvs webshop og spurgt om de ikke godt vil saelge mig en og sende den til Frankrig. De gider ikke en gang at svare, sådan nogle hønisser. Jeg er sikker på at det er lige et produkt for mig og efter jeg nu har laest din og Nannas anmeldelse er jeg endnu mere sikker og depri over at jeg ikke kan købe den, øv!
The angry beauty nerd skriver
Hej Kristian 🙂
Hos Paulas Choice sælger de også dens slags produkter med AHA/ BHA syre og de sender til EU lande.
Alle deres produkter er fri for farve og parfume og katja fra pudderdåserne elsker også hendes produkter.
Alle produkter med BHA syre findes både i gel lotion og flydende form så der skulle nok være et som passede til din hud 🙂
Håber du kunne bruge mit svar.
M.V.H. Henrik
http://www.paulaschoice-eu.com/shop/skin-care/exfoliants
Mia skriver
Håber der kommer en kalender gave med jeres produkter 🙂