VICHY NEOVADIOL MAGISTRAL ELIXIR tørolie til ansigtet
Som blogger har jeg et ansvar. Jeg skal ikke kun skrive om alt der er “hipt”, men mere, og helst, om det der er “Ibt”, som jeg føler I kan bruge og inspireres af. Denne frække tørolie fra VICHY har jeg simpelthen ikke fået skrevet om, selvom den er min ven. Det skylder jeg den at gøre. For den er helt fantastisk. Især fordi den er anderledes. Især fordi den er god, især til VOKSNE kvinder. Især fordi den ikke er en “fedtbombe”. Den smyger sig ind i huden uden at efterlade fedtspor. Den efterlader huden fuld af glød og glad.
Med alderen mindskes den hormonelle aktivitet. Huden bliver mere tør og mister sin glød. Neovadiol Magistral Elixir indeholder naturlige olieekstrakter fra shea-smør, saflor-olie og risklid-olie.
Konsistensen er så lækker. Den absorberes øjeblikkeligt af huden og efterlader huden med et dry-touch finish. Duften af elixiren er nærmest tæskelækker. Jeg elsker den duft. Når man, som jeg, er vant til økologiske, fede, ikke parfumerede argan-abrikos-sesam-oliven-hybenkerne-olie-produkter, er det så dejligt , at bruge denne olie ind imellem. Nærmest som at holde fri fra hippielivet og bare bade i gyldne, lækre dråber fra VICHY.
Er du VICHY-fan i forvejen? Mangler din hud glød og blødhed? Er din hud tør og uden glød? Er du over 40? Er du under 40 og har tør hud, der mangler “energi? Så vil jeg inderligt anbefale, at du tjekker den ud på apoteket næste gang, du lige er i nærheden af “pillelandet”. 30 ml koster kr 319. Den er drøj og dejlig. Eneste anke er, at den er med pipette. Jeg ville ønske, at den var på pumpe. Det passer bedre til mig og mine “klumpfingre”.
Anvend den morgen og aften på nyrenset hud. Kom dag- og natcreme over.
Brug den som maske 1-2 gange om ugen: Dryp 10 dråber i håndfladerne, massér dem ud i ansigtet og lad masken sidde i 10 minutter, hvorefter huden tørres let over med en vatrondel med en dejlig skintonic på.
Læs mere om Neovadiol-serien HER
Memsen skriver
Min lille prøveflaske er lige løbet tør, og jeg bliver vist bare nødt til ud at investere… Januar eller ej! Er enig med dig i at den er helt fantastisk, har specielt været glad for den til min tørre hud under øjnene…. Må prøve den som maske også kan jeg se 🙂
Ibbe skriver
Jaaaaaa Memsen go gogo Honey
Lene B. skriver
Vichy har virkelig nogle super produkter. :0) smil Lene
@justlove2ndhand
ann kjeller skriver
Har prøvet Vichy´s dag og natcremer og de er bare super 😀
Tørolie har jeg kun brugt i håret 😀
Rikke skriver
Jeg er rigtig glad for Vichy’s produkter men har aldrig prøvet denne her – men den skal da prøves – bare den ikke fedter, det hader jeg.