MS og weekend KLORZOXAZON

MS og weekend KLORZOXAZON

KLORZOXAZON. Tilbage til dem. 5.dag. Bivirkninger, svimmelhed og kvalme. Det er værre med smerter, hvis jeg ikke tager dem. Så jeg tager bivirkningerne med. Håber. Prøver. Tror. Tre er for mange. To er nok. Dagens første er indtaget.

Weekend. Prøver at lade være med at tænke på alt det jeg skulle have lavet. Været til. Vælger nuet. Klokken er ikke engang otte endnu, og jeg har allerede fået så mange kærlige tilkendegivelser:

1. SMS fra Jan kl 04.22 “Kommet godt på job. Elsker dig. 22 år idag. Jeg er klar til 22+ år mere. Elsker dig helt vildt.”
2. SMS fra veninde “Der er lidt i scooteren til dig her til morgen”. Der var de smukke påskeliljer, som ses på billedet
3. SMS fra veninde. En lydfil. Med fuglefløjt optaget i morges.
4. SMS til veninde “Jeg aflyser min gave imorgen. Ikke frisk til det. Elsker dig”. Hendes svar retur “Jeg forstår. Kys”. Hun havde givet mig en teaterbillet i fødselsdagsgave til MÅGENS på Nørrebro Teater kl 16 den 28.feb. Idag erkendte jeg, at det ikke er muligt, da jeg ikke kan sidde stille i så lang tid, da jeg skal ligge ned ofte, for at få ribbene fra hinanden, så jeg kan trække vejret. Jeg håbede og håbede. Erkendte i morges kl 05.17.
5. Blop hentede mig med VOV kl 06.11. Han skulle ud. Mig ud i t -shirts og pink Crocks. En kende koldt. Blop var glad. Ville have mad bagefter, så jeg blev oppe.
6. Fjolle skulle vækkes kl 07.14. Hans tur til at komme ud. Ned af trappen. Ud på scooteren. Jeg havde da mere tøj på.
7. En kop kaffe kl 07.41. En Klorzoxazon indtaget.
8. Begge hunde snorker ved mine fødder.

Weekend. MS. Klokken er ikke engang otte. Der har været fuglefløjt, en trille, og jeg føler mig elsket og forstået.

Nu græder jeg lidt. Af glæde. Afmagt også. Weekenden bliver stille. Jeg har hørt en trille.

At jeg så blev vækket 05.17 af Netto, fordi de trillede mælkebure over klinkegulv, er en anden sag, en anden dag.

Denne weekend vil jeg bare føle mig elsket, føle at det nok skal gå, og at det hele ikke er så ringe endda, selv med en kvælerslange om brystet, i t-shirt tidlig morgen i februar, på 22 års dagen for Jan og jeg, med pink crocks…