o
John Frieda 7 day volume in-shower treatment kr 129kr
Dette nye, spændende og innovative produkt er en semi-permanent behandling, der giver op til 7 dages volume, der selv efter tre hårvaske skulle holde…
Både min mor og jeg har prøvet den, og vi har begge oplevet den helt anderledes.
Til mig som har langt og tykt hår, kunne jeg desværre ikke se en forskel efter jeg havde brugt den. Det kunne min mor – og hun er (ligesom Ib) helt vild med den. Hun har det typiske skandinaviske hår, der er meget fint og tyndt. For hende løftede det virkelig håret op og gav volume. Så der skal man nok lidt selv overveje hvilken hårtype man selv har, hvis man vil give dette smarte produkt et go. Det er ellers super nemt at anvende. Du bruger et par pump efter både shampoo og balsam i badet, lader det sidde 3-5 min. og skyller det så derfra ud. Efter badet føntørrer du håret, og så skulle du gerne have lækker volume i håret. Samtidig er det smækket med styrkende proteiner, og plejende keratin. Er rigtig ærgerlig over at det ikke lige var noget for mit hår, da jeg ellers elsker en god omgang volume. Men prøv den, hvis i ligesom min mor (og Ib), har det mere fine og tynde hår. Og så er prisen altså ret så prisvenlig, i forhold til hvor længe produktet holder. Produktet bruges ved hver 3.vask -cirka (altså ikke hver gang håret vaskes).
Ultimate Fixation hairspray 69 kr
Denne hårspray lover den helt store holdbarhed.
De første sprøjt er umiddelbart ret kraftige og kan godt virke lidt klistrende i håret, men efter lidt tid kan man hverken se eller føle produktet i håret. Dog synes jeg ikke den virker lige så holdbar og kraftig i det som den siger. Har nemlig en holy grail når det kommer til hårsprays (den er fra et andet mærke), og den kunne jeg ikke lade vær at sammenligne med. Men den er bestemt ikke dårlig. Det en super god hverdags-hårspray til få penge, og jeg har da brugt den hver gang jeg satte håret op. Så vil I prøve lidt nyt inde for hårsprays, så prøv lige denne her.
Anmeldelse af Liva, Ibbyheart’s faste gæsteblogger på 16 år med verdens flotteste hår.
Ib med det tynde hår siger:
Jeg holder naturligvis med Lea. For jeg har tyndt hår. Når jeg bruger det nye produkt, 7 Day-Volume, løftes mit hår. Det ser mere fyldigt ud. Jeg brugte det ikke som anvist, og så slaskede mit hår. Når jeg brugte det som anvist (efter hårvask, sidde i 3-5 minutter inden det skylles ud) løfter det mit hår betragteligt. Jeg synes også mit hår bliver lidt hurtigere fedtet. Sådan virker det i hvert fald i mit hår. Det er dog det hele værd. For jeg får fylde. Fuld af kreatin i mit hår. Glad hår – modsat flad hår høhø.
Hårlakken erstatter ikke mit økologiske lak herfra, men som Liva siger jeg, det er en fremragende hverdags-hårlak, vi klart kan anbefale.
Lea skriver
den er SÅ god!! Jeg synes virkelig den gør en forskel, og fra fladt hår er jeg nu mere ovre i noget løvemanke
ibbyheart skriver
Løvinde Lea – det er sødt, jeg er mere sådan 80’er lækker – mangler selvfølgelig det høje pandehår – men damn den giver volume