A-Derma Hydralba 24h Light Hydrating Cream – på tube
Mangler du en god dagcreme – til en overkommelig pris – oveni købet på tube? Så kan det være denne her er noget for dig…
A-Derma har lanceret to nye cremer under navnet ”Hydralba”. De indeholder Rhealba Havre som A-derma har fået lov til eksklusivt kun at bruge i deres produkter. **Rhealba er et aktivt plantebaseret ingrediens som bla indeholder flere essentielle fedtsyrer og proteiner, samt har et højt indhold af stivelse der virker cellefornyende.
Light Hydrating Cream – til normal/kombineret hud med matterende effekt. (Den har Nanna prøvet)
Rich Hydrating Cream – til tør og sart hud med en smidig tekstur. (Den har Ibbe prøvet)
Jeg har testet ”Light”, og det er altså en virkelig lækker creme. Tynd creme (dog ikke så den løber ned af hånden!) der trænger lynhurtig ind. Fnulrer ikke og har en lækker, diskret duft. Jeg føler mig gennemfugtet hele dagen. Helt klart en creme jeg vil købe igen. Helt sikkert.
A-derma Hydralba kan købes på apoteker til 109,50 kr for 40 ml. – kig også gerne på deres micellar vand ”sensifluid” og deres Rheacalm øjencreme, det er nemlig også nogle rigtig gode produkter.
Tak for anmeldelsen Nanna. Jeg er enig. En dagcreme til lidt over kr 100, på tube, der er fugtende, nærende og styrkende for huden – det er et godt køb.
Få en prøve på apoteket. Den til tør hud, som jeg har testet, virker også hele dagen på mig. Den nærer rart. En creme, der kan bruges både nat og dag, er en dejlig creme. Jeg rejser med den. Den er i min rejsetoilettaske. En creme til det hele. Tak.
**RHEALBA® HAVRE
Rhealba® Havre er udvalgt af Pierre Fabres forskere blandt mere end 80 havresorter pga. sine særligt aktive indholdsstoffer. Et højt indhold af stivelse fremmer hudens cellefornyelse og er fugtgivende. Rhealba® indeholder desuden essentielle fedtsyrer og proteiner, samt E-vitamin, selen, jern, kobber zink og mangan.
Det er klinisk dokumenteret, at de særlige aktive stoffer har en gavnlig virkning på sart, tør, irriteret og atopisk hud.
Skriv et svar