Året der gik 2014

Nå, Ibbe, hvordan var 2014? Oplevet noget spændende? Løbet et maraton? Begyndt til Cross-fit? Taget et Palæo-kursus? Været i Berlin? Nået dine mål?

Helt ærligt, så kan jeg kun huske 2014, hvis jeg kigger på min blog. For der står hvad jeg har lavet. Brugt min tid på. Nemlig bloggen. Jeg har også brugt min tid på at profilere en forening. Samle penge ind til en forening. Min tid.

Man kan ikke sige om mig “hun har virkelig været navlebeskuende og dyrket sig selv i 2014”. Det har jeg ikke.

Jeg har nok tænkt en kende for meget på andre, for at slippe for at tænke på mig selv (den arbejder jeg lige videre med)…

Jeg ønsker ikke 2015 bliver året, hvor jeg kun har fokus på mig mig mig og mit mit mit, men jeg er nødt til at være mere opmærksom på mig for at passe bedre på mit helbred, og dem jeg elsker mest.

Det er dét 2014 har lært mig. Jeg skal tage mit helbred seriøst. Jeg skal lytte efter, når min mavefornemmelse skriger til mig, at “dette er ikke den rette vej for dig at gå”. Jeg skal prioriterer mine nærmeste fremfor perifære. Tak for det 2014.

Jeg har INGEN fortrydelser for 2014. Det tror jeg ikke på. Det nytter ikke.

Der er ikke noget ved 14′, jeg ville ønske jeg kunne lave om, men sker det samme i 15′ vil jeg med nogle ting, gøre det helt anderledes.

Bla vil jeg i 15′ ikke være så aktiv på forenings-plan. Det tog overhånd for mig i 14′. Jeg oplevede nogle grimme sider af mennesker i mit nære og perifære netværk, der kostede på det menneskelige plan. Jeg så sider af nogle mennesker, som jeg gerne ville have levet foruden, men igen, det er LIVET, vi lærer mens vi lever.

Jeg vil fremhæve fem ting, fem oplevelser fra 2014, der ændrede noget inde i mig, til det bedre:

1. Sommerferien i Dr.ferieby. Vi har været på sommerferie der før. I år var vi der med vores barnebarn og hans mor og far for 2.gang. Følelsen af at være Bedstemor har jeg med mig altid. En titel, jeg er stolt af. Glad for. Ydmyg over at bære. Denne sommer kom den virkelig til udtryk, følelsen, da vi ferierede nogle dage sammen i Grenå. Mere af det i 2015. Familie-livet. Med vores unger og barnebarn.
2. En invitation kom med posten. “Vil du møde Ole Henriksen On your own på Hotel Nimb til Frokost?”. Det var et hjertemøde. Rørende. Vildt. Magisk. Vanvittigt. Vidunderligt. For evigt mindeværdigt. Læs om mødet HER og HER. Tænk, jeg fik muligheden. Mig. Vildt! Er meget taknemmelig.
3. Jeg har været til mange events i 2014. Events i forbindelse med min blog. Jeg har takket nej og aflyst flere events end jeg har været til. Min krop kan ikke deltage ligeså meget som min hjerne og mit hjerte gerne vil. Når jeg så endelig siger ja, tager afsted, og jeg svæver og nyder at være ude i livet, erkender jeg HVER GANG, at VI kører hjem fra en event, at jeg IKKE kunne deltage ved events, hvis ikke Jan kørte mig til og fra eventet. Jeg har ikke råd til taxa, og jeg kan ikke få kørelejlighed via bloggerkolleger (der oftest cykler til og fra eller selv har bil – eller selv har gode ben!). Derfor vil jeg fremhæve Jan the man for at køre mig til og fra events, hvor jeg får lov til at sprælle lidt udenfor min hverdag i joggingtøj i lejligheden med begge hunde og Peter Bangsvej som lydkulisse.
4. Så var jeg i Femina. I en artikel. Det var positivt. Jeg fik så meget positiv feedback, at jeg blev lidt blæst back. I den første uge (uge 17), efter artiklen, fik jeg 92 e-mails omhandlende indholdet i artiklen. Det var vigtigt for mig, da jeg sagde ja til at medvirke i artiklen, at jeg fik lov til at være 100% mig selv. Femina (journalisten og redaktøren) behandlede mig med værdighed, kærlighed, ægthed og respekt. For deres ord og formidling af min historie vil jeg forevigt være taknemmelig. Læs lidt om artiklen HER. Tak til alle der kontaktede mig via denne artikel. Wauh, det har givet mig meget glæde og klogskab.
5. Venskaber. Nye som gamle. Det er 2014. Nye venner er blevet nærmeste venner. Hundevenner er blevet veninder. Nogle gamle venner er blevet fjerne venner. Det er ikke skidt. Det er ikke ærgeligt. Det er som det er. Nye venskaber i livet, som venskaber med hende her, der tryllede mig til en model for en dag med hende her, er berigende for min sjæl. Nye venskaber behøves ikke at betyde, at vi sidder lårene af hinanden. Det gør gamle venskaber heller ikke. Alle venskaber skal plejes og værdsættes. Jeg håber, at de venskaber jeg værdsætter højt, bevares så længe som muligt, og at de venskaber der ikke plejes vil blive husket for de gode stunder og kærligheden i dem.

Jeg har mange flere gode minder fra 2014. Hvis du synes, at du er et af mine gode minder, så mind mig om det. Jeg vil glædes over, at mindes vores 2014 – SAMMEN.

Jeg gider ikke skrive ret meget om slutningen af året. Kort fortalt kan det summeres op i ATTAK, synsnervebetændelse, MEDROL, Influenza, rollator, øjenlæger, briller, lydbøger, øjenbetændelse, skoldning juleaften, brandemærker og SMERTE. Smukt fortalt kan det summeres op i VENNER støtter when the shit hits the fan, nye som gamle venner. Kærligheden kom til mig fra nye som gamle venner som de smukkeste bølger ved Mauritius’ kystlinje skyllede de ind over mig.

Kærligheden, hjælpsomheden og næstekærligheden tager jeg med mig ind i det nye år. Jeg glemmer det aldrig. Jeg glemmer aldrig JER, der stillede op og støttede, da jeg famlede i BLINDE for at finde fodfæste og styrke til at bekæmpe attaket. TAK.

2015 du indeholder mindre blogfokus og mere fokus på at huske at værdsætte en lille gåtur fremfor et lille blogindlæg. Mere om ibbyheart i 2015 i den første blog i det nye år.

Tak fordi I læser med. Tak fordi I bruger jeres værdifulde tid på at læse mine ord. Jeg er meget taknemmelig.

2014 du går snart på hæld. Hej Hej med dig. 2015 min nye ven. Du og jeg. Vi skal gøre noget godt sammen, for hinanden og for andre. N Æ S T E K Æ R L I G H E D og det at gå en lille tur = fokus i det nye år.