Fjolle har et seperations-problem.
Han er meget ked af at blive forladt.
Det er ikke godt – hverken for ham eller for os- og slet slet ikke godt for vores dejlige naboer.
Vores naboer er ellers meget tålmodige og rummelige, men Fjolles hyleri og kalden på flokken, lyder ikke smukt i alles ører;- forståeligt nok.
Jeg er ved at knække koden.
Vi arbejder på sagen.
Der har været en del bumps on the road,- min sygdom har drillet og sat mig en kende i stå, og vi har været lidt for magelige- ærligt sagt, vi har ikke gået all in i træningen – dét gør vi nu…
Jeg har en adfærdsbehandler på, en der hjælper os med det praktiske. Vi bruger kun positiv træning med klikker – og det er bitte små skridt af gangen.
Et eksempel; lige nu er jeg ved at lærer ham, at det ikke er dødens undergang, når jeg tager mit nøglebundt. Så jeg klikkertræner ham ved, at jeg blot berører mine nøgler uden lyde- og hvis han ikke reagerer voldsomt og farer op og ud til døren, ja så får han et klik og sin rigtige gode godbid. Og det gør jeg mange gange om dagen…
Næste skridt er garderobeskabet, og dét at tage min jakke frem…
Små skridt – stille og roligt- så skal det nok lykkes.
Jeg har tillid – til ham – til adfærdsbehandleren og til OS (og til vores naboer!)…
Jeg arbejder også med, at finde dén form for træning, han synes er sjovest. Dén træning, hvor han er mest glad og træt! bagefter. Så ved jeg, at jeg kan benytte den træning, inden vi skal gå fra ham. Det skal være en træning i hjemmet eller på terrassen, idet det også skal passe til mine ben, der er lidt frække for tiden- og ikke bare lige kan løbe op og ned af trapperne med ham og derefter en runde i en hundeskov.
Dét, der gør Fjolle aller mest træt og glad- er leg med en anden hund, andre hunde. Det kan jeg desværre ikke tilbyde ham så ofte, som jeg gerne ville (Blop leger ikke, han vil bare ha’ godbidder og være den overbærende og kærlige storebror) – så vi må finde på andre alternativer.
I Netto havde de tilbud på agilityudstyr – og vi har købt en VUF HJULSPRING!, som Jan har sat op på terrassen. Og til alle æstetikere, så har i ret;- uf den er grim, men jeg flytter den frem og tilbage hver dag- så den ikke “ødelægger” fællesarealet på terrassen vores…
Fjolle synes, den er ok-sjov. Ikke fantastisk-sjov.
Men det kommer…
Nu er vi igang i hvert fald.
Dét, der gør ham mest træt og lykkelig, ér at søge efter lækkerier, som jeg gemmer på terrassen. Fiskeboller i træet!, kylling i min urtepotte, cocktailpølser i mellem stenene – så er han træt og glad, når vi går ind…
Tog lidt billeder på terrassen idag – to prove my point:
“Du må hellere gøre det Fjolle – mit bentøj, du ved” Blop |
“Ej, du ku’ da godt hjælpe lidt mutti” Fjolle |
“Jeg ser kyllinge-stykket, men det er svært at nå” | “AHA – i got it” |
Charlotte Banff skriver
Hvor er du bare en skøn hundemor og rigtig rigtig god til at lytte til din lille Fjolle og respektere hans udgangspunkt. SEJT!!!
Hunde-krammere!!!