Sponsoreret*
Aurelia
I har set videoer på FB, hvor jeg har brugt Aurelia. I har set videoer på Instastories, hvor jeg har brugt Aurelia. Det er en serie, jeg bruger. For pokker, hvor gør den serie min hud, og mit sind godt. Det vil jeg gerne fortælle om.
Deo
Der er vidst ikke nogle, der har undgået at læse om Aurelia’s deo – vel?. Jeg har fortalt om den. Andre bloggere har fortalt om den. Hele verden (eller i hvert fald mange) taler om den. Det vi siger er; “hej, en deo uden aluminium, der rent faktisk virker, kan I få ved at købe Aurelia’s.” BUM.
En creme-til-pudder-konsistens. Den kræver fingerspidspåføring. Pudret, plantebaseret botanik, herunder antimikrobiel Pilerod og ren Kaolin, sætter sig usynligt på huden – klar til at absorbere naturligt sved gennem dagen. Den virker bakteriehæmmende, hvilket resulterer i langvarig friskhed.
Lavendel og Bergamotte giver en skøn duft, der også fjerner lugt.
BRUG: Påfør mængden af en fingerspids-størrelse og gnid forsigtigt ind på hele underarmsområdet. Ved daglig brug på ren hud kan denne krukke holde i op til 6 måneder. 50 gram kr 195
Ingen krig mod aluminium fra min hånd (under min arm)
Jeg erklærer ikke krig mod aluminium i deo’er. Hvert menneske sit valg. Jeg bruger Biotherm og Clarins deo rollon’s stadigvæk. Jeg må dog erkende, at selvom jeg helst vil være fri for at bruge mine fingre til at komme deo på med, så er jeg blevet helt vild med at bruge denne deo. Jeg føler mig sundere, og jeg lugter IKKE AF GNU. Den holder, hvad den lover – hele dagen. Er I til aluminiumfrie deodoranter? Så prøv den. Den kan bla købes hos Magasin (dog udsolgt online – pga efterspørgsel – men jeg har set den på hylderne hos Magasin Kgs. Nytorv og i Illum).
Rens og hop
Den rens på krukke er så skøn, at det bliver det rene rens og hop (hop af glæde). Jeg elsker den. I har set den in action på mine videoer, og I så, hvor effektiv og mild den er. Den hedder Miracle Cleanser, og den er en lille solstråle i rense-produkter – det er den. Jeg er ikke fan af ordet mirakel, men jeg vil gerne kalde den for; en bombe af godhed til huden, der gerne vil renses blidt og effektivt. Duften er vidunderlig, især for en hippie som jeg er, og konsistensen så delikat som en babys lille nummi… ej, I ved, hvad jeg mener.
I må ud i butikkerne og finde en prøve på den. For den skal mærkes på huden. I skal føle “solstrålen af lækker rens” ramme jer – morgen og aften. Jeg renser også øjenmakeup af med den**. YES. Læs mere om den på Magasin’s hjemmeside.
Nattens dronning
Nattens dronning er balsam for min tørre hud; Cell Repair Night Oil. Mange med tør hud vil elske dette produkt, for den lindrer, styrker og behandler, og så er den noget så drøj…
Der er tale om en intensiv overnight boostende behandling, som arbejder sammen med hudens natlige reparationstilstand. Absorberes lynhurtigt. Har en naturlig blomsterduft af Neroli, Lavendel, Rose og Mandarin. Cell Repair Night Oil fugter og lindrer trist hud. Kalahari-olie tilfører talrige essentielle fedtsyrer, Mongongo-olie regenererer epidermis, Kigelia Africana opstrammer og toner, Baobab tilfører værdifuld Omega 3, 6 & 9, og de antioxidante egenskaber fra Hibiscus bekæmper frie radikaler og reducerer oxidativ stress.
BRUG: Tryk 2 dråber ud af pipetten i håndfladerne, klap hænderne let sammen, ånd ind og massér ind i ansigtet og på hals og décolleté ved brug af fingerspidserne. Ren nydelse og helse.
Prisen er kr 595 for 50 ml.
Andre produkter
Jeg er sikker på, at Aurelia er kommet for at blive. Det er en spændende engelsk serie. Hvis I lige hopper ind på Lise’s blog, kan I læse mere om Aurelia, probiotic og kvinden bag. Hende mødte jeg også ved en dejlig event, og hun var gravid og sød og vidende. I like. I skal stoppe op og undersøge, når I møder serien derude i livet. Få nogle prøver. Se om serien er noget for jer. De tre produkter jeg har fortalt om, er blevet mine gode venner, og min hud* stortrives med dem.
*produkterne har jeg modtaget ved en event – nogle af produkterne har jeg købt i Magasin. Jeg har ikke modtaget nogle penge for at skrive dette.
**ikke tilrådeligt for alle
***husk jeg anmelder udfra min hudtype og min huds tilstand – det er ikke sikkert, at serien passer til jer – undersøg den nærmere, når I finder den derude – eller søg på Aurelia’s egen hjemmeside.
Skriv et svar