Da jeg skulle finde en øjencreme erstatning for min Kiehls øjencreme faldt valget på Jurlique’s.
Jeg havde hørt udelukkende godt om den – bla fra Tine.
I ved jeg er Jurlique-fan, men jeg er også “øjencreme-finesse-prof-nørd”, dvs den skal leve op til flg. krav:
- den skal trænge lynhurtigt ind
- den skal have en optisk effekt, der kan mildne træthed omkring øjnene
- den skal helst være i tube
- den skal være uden voldsomme mængder af kemi
- den skal være så ren og naturlig som muligt
- den skal vise effekt efter fire ugers brug
Purely Age-Defying Eye Cream opfylder ALLE mine krav.
Jeg mener det.
ALLE.
Øjencremen indeholder:
- Arnica, Spilanthes, Agurkeekstrakt og Marguritte, der tilsammen afhjælper hævelser og misfarvning
- “Blue Algae”, et algeekstrakt der opfører sig som naturligt A-vitamin, der har en positiv effekt på hudens struktur
- Ekstrakter fra bøgetræets frugter og Baobabtræet virker sammmentrækkende og som en slags “filler” på huden.
- Silica, som er lysreflekterende og dermed forekommer linjer mindre synlige.
- C-vitamin, som booster hudens evne til at skabe glød
- lakridsrod og kamilleblomst, der afhjælper rødme omkring øjnene
Cremen absorberes let af huden, og den er meget drøj i brug.
Jeg kan se forskel, fra min sidste øjencremes effekt til denne. Den er rigtig god til at forebygge rødme og tørhed. Mine øjne render aldrig i vand (med mindre jeg ser hundefilm), de reagerer simpelthen ikke på cremen. Det er jo ret dejligt. Der er masser af planteekstrakter i, dermed dufte! – alligevel er den også god til sensitiv hud. Men husk altid og bed om en lille prøve, lige meget hvilken øjencreme du køber. Det er så vigtigt, når vores ramme omkring sjælens spejl, vores øjne, skal plejes.
Jeg gider ikke købe øjencremer der lover farvel-rynker og halløj. Jeg vil have pleje, jeg vil have natur og jeg vil have at den trænger ind lynhurtigt. Det har jeg fået i denne øjencreme. Jeg vil anbefale den til alle – også til manden.
Pris kr 335 for 15 ml i plasttube
Den kan købes online lige HER eller hos din lokale Jurlique forhandler.
Den har været så god på Jans øjne her i varmen. Han har tendens til total små bitte bildæk! omkring øjnene. Cremen kunne dæmpe (punkterer) størstedelen af dem i en fart. Jan har købt sin egen nu. Den står i køleskabet til dage med dumme dæk under øjnene.
På mig har den primært effekt på de der små linjer omkring øjnene og den rødme der opstår, når man er sådan en der har let til tårer (både glædes- og sorg-tårer).
Jeg har en veninde, der køber alt Jurlique, hun bruger, hos en udenlandsk webshop. Hun sparer mange penge.
Er i interesseret i at vide lidt om det, så kan jeg spørge hende om hun vil lave et lille indlæg med det???
Berit K skriver
Hej Hejdi
Jeg bruger altid bare min almindelig creme til ansigtet om øjnene. Det andet er unødvendigt for mig.
Hilsen Berit
Ibbe skriver
Kære Berit
HVis det fungerer godt for dig – skal du bare fortsætte. Min hud er meget glad ved øjencremer – især fordi jeg ved at huden omkring øjnene er tyndere og finere end ansigtshuden else where – derfor har det område brug for ekstra good stuff. Jeg er ikke bange for rynker omkring øjnene, jeg er lidt bange for at de kommer til at hænge og være tørre – det forebygger jeg med øjencreme – tror jeg på…
Knus og god søndag aften
Ib
Eva skriver
Tusind ja tak til indlæg om billigere Jurlique 😉
Lyder super!!
Eva skriver
Og må indrømme, jeg gør det samme som Berit – efter i mange år at have brugt tusindvis af kroner på dyre øjencremer, er jeg blevet stærkt i tvivl om nogen effekt ?
Og som pudderdåserne siger : ” rynker er rynker ligegyldigt hvor i ansigtet de sidder “, underforstået at ansigtscremen også burde kunne anvendes omkring øjnene…