Lea er Ibbyheart’s faste gæsteblogger, der er i 30’erne. Hun har sart hud, der har tendens til rødme. Hendes hud er sensitiv og finporet, meget smuk og lys. Lea take it away:
Avène, Skin Recovery Cream, 50 ml, 144,50 (kun på apoteket)
“Avène er ét af apotekernes mærker som henvender sig til sensitive hudtyper, der på forskellig vis reagerer på indre og ydre påvirkninger. Dette udmønter sig ofte i en rød, stram, kløende, sviende eller brændende hud. Sensitiv hud kan ikke kureres, men Avène gør deres bedste for at udvikle veltolererede produkter, som kan nedsætte hudens følsomhed. Og det er de rigtig gode til…
Skin Recovery Cream er en ansigtscreme med et minimum af ingredienser for at sikre optimal tolerance. Den er beriget med:
– Percerine, der modvirker irritation og genopretter den naturlige balance
– og så selvfølgelig thermalsk kildevand – som i alle deres produkter.
Derudover er cremen steril, idét tuben har en særlig lukning, som hindrer at luft og bakterier trænger ind. Dette betyder at der derfor ikke er behov for konserveringsmidler og andre overflødige indholdsstoffer.
Jeg bruger den morgen og aften på renset hud og en gang imellem i løbet af dagen. Jeg påfører den kun på mine kinder, da de er mine “problem areas”, og masserer med små strøg den lette creme på. Den trænger hurtigt ind i huden – og holder altså hvad den lover. Mine let rødmende kinder har på en måde fået “mere ro på” og blusser ikke så voldsomt. Jeg synes generelt rigtig godt om Avènes produkter og til kun 144,50 synes jeg denne creme er et supergodt køb!!! 4 sterile stjerne får den af mig;-)”
Lea, tak for anmeldelsen. Jeg kan sige, at jeg også har den herhjemme til mine kinder og min hals, når jeg pga stress får røde pletter. Den dæmper og dulmer helt enormt, Den får fem store stjerner herfra, da den er så dejlig enkel i dens opbygning – med stor effekt.
Den fås bla online HER
Skriv et svar