Det var Anne, der startede det hele.
Hun tabte et stykke banan på gulvet herhjemme, da hun, dejlig som hun er, stod og lavede bananpandekager til mig, og vupti indtog Blop det tabte stykke i en mundfuld – Et kæmpe stykke banan.
Vi grinede, og jeg tænkte ikke mere over det.
Indtil jeg en dag tabte en hel banan på gulvet – ja med skræl, og Blop spiste den i et ruf .
Vi køber de der små Fairtrade øko bananer, så store er de jo ikke, men en hel banan.
Hmmm, når jeg har spist min morgenpandekage med boghvedeflager, æg, mandler og banan, er det nu blevet en rutine, at Fjolle og Blop får resterne, når de vel og mærket ligger i deres kurve, imens jeg spiser.
De er begge blevet så dygtige til det.
Så nu er Fjolle også hoppet med på bananvognen.
Vi er bare glade ved bananer her i familien.
Men nu tilspørger jeg hermed alle hundevenner, der læser med herinde:
SPISER DIN HUND BANAN?
Blop er blevet meget slank og flot. Han klarer sin nye livssituation så flot.
Det er som om han ved i hjernen at han har snydt “døden”, men hans mave kan han ikke narre.
Han ved hans Mutti meget sjældent spiser kød, der er intet at hente med tiggeøjne dér.
Livet er blevet “nød lærer nøgen kvinde at spinde” for Blop.
Eller sagt på hundsk : “mandler og bananer får mig til at spinde som en kat” citat Blop…
Han er så klog, slank og lækker.
Min gamle søde Monkeyboy <3
Karin Bruun-Lund skriver
Nuggi spiser også banan, man siger også at banan kan berolige hunde, så vidt jeg er orienteret er det kun godt for vores hundebasser, men nok i begrænset mængde, der er jo en del kalorier i dem.
Anne Knudsen skriver
Det var så skægt 😀 Han var hurtig som en ninja…..