Sponsoreret
BIDRO-shampoo – effektiv, mild og drøj
Det er så grotesk, at jeg i denne Bidro-shampoo skulle finde mig en af de bedste shampooer, jeg nogensinde har prøvet. Helt ærligt, den er helt igennem vidunderlig. Bidro – ej men Bidro, er I klar over, hvor mange Bidro-kapsler, jeg har solgt i min Matas-tid?. Dengang tænkte jeg ikke over, at der en dag ville komme en shampoo, der ville sparke sokkerne af mig…
Bidro-shampooen
har en røvkedelig emballage, men et praktisk pumpesystem. Det er en meget drøj og plejende shampoo, der ikke klasker håret. Mit hår har ikke været så flot siden dengang, hvor jeg kun brugte Paul Mitchell-produkter i såvel styling og pleje. Balsam i Bidro-serien er fin nok, men det er shampooen, der gør det…
Bidros hårshampoo
og balsam indeholder økologisk pileekstrakt og økologisk Gelé Royal.
Produkterne er skabt til mildt og effektivt at rense og pleje hår og hovedbund, og at gøre håret glansfuldt, fyldigt og blødt. Det sker bare…
Hårserien er udviklet efter økologiske principper og i tæt samarbejde med frisør og grundlægger af hår-brandet Ingredien, Jan Plauborg Eskildsen.
Bidro hårserie er designet med særligt henblik på at pleje og styrke det skandinaviske hår. Mit tynde og sjaskede hår blev fyldigere og flottere ved brug af denne shampoo.
Shampooen kan benyttes af alle og kan med fordel bruges til sart, følsom, tør, kløende, skællende og irriteret hovedbund. Jeg havde tør hovedbund, da jeg gik igang, og lynhurtigt blev min hovedbund hel igen, og jeg gentager lige; helt uden at håret klaskede…
Tip
Massér shampooen godt ind i hår og hovedbund og lad den sidde et par minutter for at få den optimale virkning og skyl den ud med vand.
Nøgleingredienser: Pileekstrakt, Gelé Royal, macadamiaolie, hampefrøolie, Aloe Vera og jojobaolie.
Bidro Shampoo, 150 ml. 249 kr.
HVORFOR SKRIVER DU OM DEN NU IB? Det gør jeg, fordi jeg for lang tid siden fra min elskede Anne (der er i Matas) hørte, at der ville komme en Bidro-hår-og-hudpleje-serie. Jeg blev nysgerrig, og undersøgte sagen, og fik mulighed for at prøve shampoo og balsam. Jeg er nu på en anden god shampoo, men jeg vil gerne bruge Bidro’s igen. Da jeg havde den i brug, brugte Jan den også, og på fire dage fjernede den hans tørhed i hovedbunden (som var sådan nogle flager af tør hud). Så de to gamle materialister fra MATAS er fans.
Hårprodukterne forhandles i Matas, helsekostforretningen, på webshops og på udvalgte apoteker.
www.bidro.dk
For mere info ring: Tlf. 70 25 08 07
Susanne J skriver
Lyder som løsningen på mit klaske-hår, håber det holder.
ibbyheart skriver
Lover dig (altså så meget jeg kan ud fra egen og veninders erfaring) effekt 🙏🏽💃🏿
Susanne J skriver
Så skal det prøves – TAK Ib
Anette Ninon skriver
Det vil jeg prøve, har fået vareprøver på deres gel, og det er helt fantastisk.