De der billige, franske bruseting
Hallo, det er ikke mine ord. En af læserne af Ibbyheart skrev “de der billige bruseting, du skrev om på FB i december, er da bare for fede. Jeg er blevet fan, og mine piger (jeg har tre døtre), har jeg måttet bestille til også, da der svandt lige lovlig rigeligt i vores fælles brusebad, af mine bruseting. Tak for det tip Ibbe. Du gør mig fattig”. Og hun skrev en lang og givende mail med godhed i, og ville bare sige tak.
Jeg kunne så fortælle hende, at der netop er lanceret tre nye varianter af brusebadene. Dem måtte hun bare eje, skrev hun…
JUL OG BRUS
Jeg køber altid håndsæber og brusegele til jul hos Yves Rocher, og så køber jeg igen i januar (hvor julevarianterne oftest er nedsat – som nu – køb køb køb – 19 kroner for en håndsæbe, der er superskøn).
De tre nye (med hhv 200 eller 400 ml) er:
Gardeniablomt og ylang ylang, sensuel og eksotisk duft – hot og ung.
Lotusblomst og salvie, en afslappende stund i badekarret eller under bruseren – ah luk øjnene og flyv med Aladin.
Mandarin og cedertræ – væk kroppen med et skønt brusebad eller tag et opkvikkende karbad med den friske duft af mandarin og cedertræ.
Alle brusebadene indeholder mere end 96 % ingredienser af naturlig oprindelse.
Let nedbrydelig formel. Formlen er beriget med aloe vera fra økologiske plantager.
Flasken kan genanvendes, og er lavet af genbrugsplast for at mindske forbruget af ny plast – YEAH.
Prisen er kr 39 for 200 ml – og kr 49 for 400 ml.
IB TIP: Jeg køber pumper hos firmaet, så der lige kan trykkes på en pumpe ude i bruseren. Det er så smart. Se dem her. De koster en 10’er. Så kan dem på 200 ml nemlig også vise sig – ude i bruseren.
Louise T. skriver
Uhhhmmmm…. Jeg er fristet 😀