Bioderma Hydrabio H2O micellarvand
Tid til micellarvand??? – rensevand er uundværligt for mig og mine renserutiner.
Har I spottet den derude? Den nyeste micellarvand fra Bioderma – “den blå”??? Jeg er allerede igang med min tredje flaske. Ej men hold op manner, jeg elsker den. I ved, (hallo I har endda nogle af jer lært af mig at bruge “den røde”), at jeg er stor fan af Sensibio (den røde). Det er jeg stadig, men Hydrabio “den blå” er da simpelthen bare også genial…
Bioderma Hydrabio er en hel serie med fugt som fokus, fugt, fugt og atter fugt. Vi er alle blevet gode til at forstå, at huden bliver sundere, smukkere og mere modstandsdygtig, hvis vi sørger for et godt fugt-fundament i vores hud. Hele Sensibio-serien er skabt med det for øje; vi vil have noget hudpleje, der virker.
Sensibio er skabt til dem, der vil have hudpleje, der;
- booster hudens udstråling
- gennemfugter huden øjeblikkeligt
- booster hudens mikrocirkulation
- har optimale formuleringer, der virker nu og her – og på sigt
- har behagelige konsistenser
Hydrabio kan alt det. I Hydrabio micellarvandet er der bla B3 vitamin, æblekerneekstrakt og agurk. Der er kræset for næsen, så den dufter – og dufter så vidunderligt. Det er det eneste, jeg altid har savnet ved “den røde” Sensibio – en duft. Det er der i den blå Hydrabio.
Hvis I allerede er fans af Sensibio, så skal I købe Hydrabio også. Der er bare dage, hvor en velduft gerne må følge afrens. Der er dage, hvor det er ligemeget om rensevandet dufter eller ej, der er Sensibio stadig skøn.
IB synes
Jeg synes, at de er lige effektive, men jeg kan mærke, at min hud elsker, at den får flere fugtboostere med Hydrabio, og dermed efterlades min hud blødere efter brug af den blå sammenlignet med min gamle røde (I forstår mig)…
Bioderma forhandles på apoteker. Spørg efter serien. I må bare ud at lede efter Hydrabio. Den er fuldstændig fænomenal og god.
Hydrabio-serien:
Hydrabio H2O 250 ml kr 129 (micellar-rensevand)
Hydrabio Gel-creme 40 ml 149 (dagcreme kombineret hud)
Hydrabio Crème 50 ml kr 169 (dagcreme til tør hud)
Hydrabio serum 40 ml kr 269 (serum – musthave – hvis fugtreserverne er tomme)
Heidi Lander skriver
🙏🏻❤️
Sisi skriver
Jaaa, den er så god! Elskede den røde, og nu elsker jeg den blå endnu mere. Virkelig et godt match til mig og min hud 😊 Så nemt og skønt! Jeg har nu ikke lagt så meget mærke til duften, men den “føles” ligesom blødere på huden.
Overvejer dog stadig at prøve Comfort Zones, også fordi du talte godt om den Ibbe. Den er jo bare en smule dyrere pr. ml, så indtil videre er jeg glad for min Hydrabio 😊
ibbyheart skriver
Du kan godt holde fast i den blå og så er du godt kørende