Sponsoreret indlæg** (**skal jeg skrive også når jeg bare har fået prøver i den lokale Matas, fordi jeg havde lyst til at teste den, da en af mine “lyshudede” veninder skrev til mig, at den var så god for hende)
AQUA-GELEE SELVBRUNER TIL ANSIGTET 50 ML. Kr 199,00
Nogen gange skal jeg huske at gå tilbage til noget jeg kendte. Biotherm’s selvbrunere har altid været gode – også i 90’erne, men Lancôme åd Biotherms succes med den der Flash Bronzer-gelé fra Lancôme, kan I huske den? Den skulle alle bare ha’…
Denne selvbruner fra Biotherm til ansigtet kan jeg varmt anbefale. Den slår Flash (fra dengang – kender den ikke 100% nu) med flere længder. Den lugter ikke af selvbruner (DHA). Konsistensen er fremragende, let, souffle- og gel-agtig, og så dufter den så vidunderligt og friskt* (som langt de fleste af Biotherms produkter).
Biotherms selvbrunergelé til ansigtet er i serumtekstur, og har også plejende effekt. Den giver en naturlig solgylden glød – helt uden at stribe. Huden bliver øjeblikkeligt gennemfugtet. Perlemorspartikler (de er ikke voldsomme, bare sådan lidt) fanger lyset og giver med det samme huden en smuk glød.
Alger og hyaluronsyre er de aktive ingredienser, der sikrer pleje på højt niveau.
Jeg har fået prøver på produktet i min lokale Matas. Jeg er solgt, og må derover og shoppe imorgen…
Vigtig viden: Farven kan bygges op over dage. Jeg bruger to dage på at få den farve, jeg vil have. Den solkyssede hud-farve. Jeg bruger den om aftenen, ovenpå min serum, og når den har siddet en halv time kommer jeg min natcreme over. Den kan også stå alene, men husk solfilter og at det er vinter, så der skal mere fugt og fedt til, hvis den bruges morgen.
Jeg har også testet den af morgen. Da blev det serum, selvbruner, vinterdagcreme og BBcreme over, og stadig trækker den en fin solkysset farve frem. Virkelig en god selvbruner. WAUH…
HUSK at eksfoliere – enten med frugtsyre, daglig brug af vaskeklud ved rens eller blide skrubbecremer. Jeg bruger denne før brug af enhver ansigts-selvbruner.
PS: Den er også god til særlig lys hud. Bed altid om en prøve inden I køber. Med selvbrunere er så mange faktorer vigtige, kan jeg tåle den? kan jeg holde lugten ud? passer konsistensen til min hud? etc etc.
Fås i både Matas og Magasin – se mere HER
*Aquatic scent kalder Biotherm det
Rie Dyrnes skriver
Jeg bliver fattig men smuk af at følge din blog :O)
Har straks bestilt denne lækre sag.
ibbyheart skriver
Rie tak for tilliden og husk skrub huden i ansigtet godt inden – helst dagen før og giv den godt med fugt og næring så huden er klar til solkysset