Blogger
Når jeg får en PB fra en anden blogger, en beauty blogger jeg virkelig sys’ er fantastisk – og hun siger,
“jeg er lige blevet ringet op af Scleroseforeningen – og nu støtter jeg med kr 50 i mdr – fordi jeg kender dig”
SÅ bliver jeg så ydmyg og glad – glad for at være i Blog verdenen, hvor nogen sys’ det hele handler om mig mig mig – se mig mig mig – hør hvor god jeg er til mig mig mig og mit – men det handler om meget mere i Blogverdenen.
Det handler om venskaber, at deles, at netværke, at være og at være en del af …
Jeg er så stolt af ibbyheart idag.
Jeg er så stolt af at være blogger idag.
Det ved jeg godt man ikke må sige SÅ højt som på en blogpost, men idag er jeg ligeglad, for jeg har oplevet så meget kærlighed idag fra så mange, at jeg føler LYKKE helt ud i mine spaltede hårspidser.
Lad vinden fare – fare langt langt væk og uden for fare og lad os huske hinanden på, at hvis vi modtager kærligheden andre giver uden betingelser – så er det meget nemt at give kærlighed tilbage…
Tak elskede Beauty Blogger – og også tak til en Direktør for en stor Dyreværns forening i Danmark – tak fordi du også støtter Scleroseforeningen, fordi du har en hundeveninde, der tilfældigvis er blogger, og har sclerose.
Idag er en meget rørende dag – der har nået stormfulde højder – i mit indre – og i hele landet!
NB:
Der er vist også noget med at nogen er ved at strikke et tæppe til mig. Det er så smukt, at jeg næsten ikke kan rumme det. Mon der er nogen af strikke-slænget, der vil kommenterer på det?
Anette skriver
Jeg er også medlem – af Foreningen – pga dig Ib
Ibbe skriver
Tak Anette, og garanteret også pga de 12500 andre sclerose ramte ❤️
Karen R skriver
Du skal være stolt af dig selv. Det er flot som du klarer livet m sclerose. For det er ikke nemt – min mand gav op i 2007. Han havde MS og ville ikke leve. Han blev 47. Du skal aldrig give op.
Karen