Clarins læbepomade, blush og noget om cellulite
Da jeg så de her fine nyheder fra Clarins, slog jeg til. Det er ikke noget PR fra firmaet. Har ikke modtaget noget – hverken info eller produkter – har simpelthen blot selv spottet disse fine sager i Magasin.
Aner ikke meget om dem, måtte købe to af dem. Jeg ofrede kr 250 på mig selv med en blush og en læbepomade. Kunne ikke lade være.
Se dem lige – for pokker. Ej, jeg bliver helt blød i knæene og hjertet – blot ved at glo på dem. At de så også er lækre at røre ved, bruge og bære – gør det hele til den rareste forkælelse af mig. Jeg trængte…
Der er tre One-shots af Skin Illusion Blush
Fin og yndig blush med indbygget applikator og spejl. Nem at bruge og praktisk at have med i tasken. Duppe, duppe. Giver pæn glød til kinderne - en helt naturlig friskhed – og naturlighed.
TRE FARVER
Pink, koral og brun. Pris pr. stk kr 150 (super pris – for mit yndlings makeup-produkt – en blush). Fås bla HER
Den perfekte læbepomade med kys og kærlighed
Clarins Daily Energizer Lip Balm indeholder en nærende og reparerende plante-cocktail, der forsyner læberne med fugt. Den har en skøn duft af fersken og giver et fint skær af rosa til læberne. Kr 100. Fås HER En rigtig sød venindegave.
One-shots
One-shots betyder, at de kun er lavet i et begrænset oplag – og kun er til at finde i en begrænset periode. Derfor slog jeg til – og valgte at forkæle mig selv nu og her, fordi jeg bare skulle have lidt lækkert til mig selv. Punktum.
Noget til lårbasserne
Jeg ville gerne have købt Clarins’ nye cellulite-gel til især mine lårbassser. Det havde jeg ikke råd til i denne omgang. Der er tale om en forfriskende creme-gelé, der mindsker cellulite, styrker hudens fasthed og efterlader den glat og smidig.
Brug: begynd ved anklerne og arbejd op til taljen i små cirkelbevægelser hver morgen og aften. Nøgleingrediens: vandmynte, , koffein, celosia og kornblomst.
NOTE: Ingen creme/gele kan FJERNE cellulite. Punktum – igen. Denne her siger heller ikke, den kan fjerne det, men det kan helt klart gøre hudens overflade mindre bulet – ISÆR hvis VI også i perioden, hvor vi bruger sådan en lækker gele – også husker at drikke vand, mindske sukkerindtaget og spiser mange sunde sager. BUM.
Tina Staal skriver
Hvor er det nogle lækre ting 😊 kan godt forstå at du bare måtte eje dem. Især blushen
Stina Foller skriver
Lækre sager og tak for sparket med vand og cellulite…….må se, at huske det.
Birgitte B skriver
Det var godt nok en helt ok pris for en blush… Er den nem at arbejde med? Kh. Birgitte
Annette Retlef Jensen skriver
Åh…den læbepomade købte jeg på færgen sidste år,den er fantastisk,blød og lækker at få på og smagen af fersken gør næsten en sulten efter en fersken. 😍😍😍