Reklame
Clarins hudpleje til kvinder 60+
Jeg har testet og testet. Jeg har fået min veninde, der er 72 til at bruge Nutri-Lumière. Jeg ville have det hele at vide, og hun brugte alle produkter. Hun har beholdt serien (dag og natcreme), det passede så godt til hende. Jeg har fået den lette creme og essensen (den elsker jeg). Faktisk lidt vildt at jeg er blevet essens-pige. Men det er jeg efter EGF-essense, SENSAI’s og Caudalie’s. Det var et lille sidespring (jeg fortæller mere på IG, de næste dage – om essens)…
Tilbage til Nutri-Lumière…
Det er en serie bestående af fire produkter til kvinder 60+. Tak for det siger jeg bare. Der er brug for det. Kundegrundlaget er der. Jeg har mange VOKSNE piger, der læser med herinde, og I efterspørger ofte luksus hudpleje til præcis dén aldersgruppe. Lancôme har det også – andre også. Plaisir har også en creme til voksne med ROSA GLØD i (65+). Clarins’ cremer er så dejlige at arbejde med. Dette er en serie med 17 exceptionelle planteekstrakter bla hestekastanje, ørkendaddel, hibiscus, havresukker og naturligvis anti-forureningscomplex’et (som Clarins er kendte for)…
Mange piger, der har rundet de 60 år, føler huden er en tand for lille, den strammer, simpelthen fordi huden MANGLER NÆRING. Den mangler ikke bare fedt, men lipide forstærkere. Det hjælper Clarins’ NUTRI LUMIÉRE med. Serien styrker MIKRONÆRINGSSTOF-NETVÆRKET i huden, og det mærkes, siger min veninde. “Huden føles efter en påsmøring mættet uden at være fedtet”….
Dagcremen i krukke genopbygger, revitaliserer og giver intens næring til huden. Cremen føles lidt fast, men den smeltende bløde konsistens transformeres til olie, når den påføres for at give ekstra næring og giver en blød, silkeagtig finish. Lov mig at finde en prøve til jer selv – hvis I er 60+ (eller få en prøve med til jeres mor – hun vil elske jer lidt mere)… Pris kr 1.000
Natcremen
Natcremen er så vidunderlig – selv på en yngre model (på snart 50). Pris kr 1.050. Natcremen indeholder dejlige beroligende ingredienser, der nærer og dulmer. Ahhhh … Om I er til natcreme eller I ikke er, så er den uomtvistelig utrolig dejlig.
Denne lotion genopbygger, fugter og gør klar til den efterfølgende hudpleje. Der er bla squalene, E-vitamin, ginseng og frugtsyre. Prisen er kr 500 for 200 ml. Den er cremet, når den kommer ud, så ikke sådan noget “vandpjask”. Det kan jeg godt lide…
Den lette emulsion, (den jeg har beholdt, og som i har set mig bruge på IG – billede øverst) smelter på huden og frigiver sine olier for at nære huden uden at give en fedtet eller klistret følelse. Huden bliver “”mættet”” og genvinder sin glød.
Nutri Lumiére er Clarins’ nyeste serie, der er kommet for at blive. Jeg håber, at der kommer mere i serien til pigen, der er 60+. De kvinder kan jeg SÅ godt lide. De har noget at byde på af livserfaring og minder mig om, at skønhed er uden alder. I hvert fald når jeg ser på mine veninder, der har rundet de 60. De er smukke og deres klogskab benytter jeg mig ofte af.
Min veninde runder lige vores snak om Nutri Lumiére af med disse ord;
“Da jeg arbejdede og tjente godt ville jeg have købt Clarins’ Nutri Lumiére – hele serien – altid. Nu har jeg ikke så højt et rådighedsbeløb, så jeg vil fremover ønske mig gavekort, så jeg kan få tilskud til at købe serien til jul og fødselsdage. Dét serien gør for min hud er, at cremerne ikke bare skøjter rundt på huden, men i stedet ligesom holder på fugten så min hud ser sundere ud og føles rar og dejlig.”
Jeg lader hendes ord klinge af med mine ord; “min mor døde, da hun var 38 år, så jeg elsker hvert år, jeg får, og jeg ønsker mig at blive 60+ og glæder mig til det”…
Møs fra Ibbe
Skriv et svar