DBA 2015
Danish Beauty Award 2015 var det bedste award-show, jeg har været til. Showet var så helt igennem raffineret. Louise Wolff og Martin Brygmann styrede løjerne på scenen med sikker hånd. Der var 31 priser, der skulle deles ud. Det føltes som om tidsplanen blev holdt, og vi nødt hvert et sekund – faktisk. Ved vores bord var der atter en vinder (ligesom sidste år, hvor Babor vandt). Vi sad nemlig sammen med WEGA BEAUTY, der med Codage Paris vandt Årets Nye Brand. Det var så velfortjent.
Heldigvis vandt Dennis Knudsen Årets Ildsjæl, og det var ham, jeg heppede på. Jeg synes, at han er så dejlig et mandfolk. Årets Klinik blev Amazing Space. Det blev jeg også rigtig glad for, idet Laura er en vidunderlig kvinde. Jeg kom i hendes klinik, inden den blev så stor (og jeg blev så fattig haha), og jeg glemmer aldrig en dag, jeg skulle have en behandling af en af hendes ansatte, der havde fået lov til at tage sin hund med på job, da den var syg. Prøv lige at spørg om det var den optimale form for velvære for mig – med en kærlig hund i rummet, hvor jeg modtog min behandling. REN IDYL.
HER kan I se alle vinderne.
Jeg er så taknemmelig for at deltage. Jeg vil anbefale alle beauty-geeks, jeg kender, at deltage i 2016 (10 år’s jubilæums-året for DBA). Det er en pragtfuld aften, hvor man ser alle “girafferne” ved selvsyn. I love it.
I år blev det i Nike-sneakers, men jeg havde en ny skjortekjole på fra NOA NOA. Hvis jeg atter bliver inviteret næste år, så lover jeg at købe et par nye sneakers. Jeg er bare så glad for at jeg var fri for at tage rollatoren med, og i stedet kunne hænge om skulderen på Xenia, der var med som min spasser-passer, i mine gamle udtrådte Nike-sneakers.
Den røde løber passede perfekt til os som de siamesiske tvillinger, der hang sammen som ærtehalm. Det er smukt, at der er plads til alle på den røde løber…
Tusind tak til Anne-Dorte og Nina. #danishbeautyaward2015 #grateful
PS: Nasengold S blev Årets Nicheduft. I ved jeg elsker Nasengold G. Husk at stikke snuden i en Nasengold-parfume (G, P eller S) hvis I spotter den derude i livet. Den fås bla HER
Skriv et svar