De korte nyheder fra Ibbe
… kan være gamle nyheder. Beautyprodukter fra min makeupskuffe eller på mit badeværelse som jeg bruger ofte – og som jeg bare glemmer at huske at skrive om – at dele med Jer. Det kan være produkter, der kun fås i Kuwait, men som jeg lige må tippe Jer om, hvis I skulle kommer forbi der. Det kan være produkter fra online shops, hvor der kører et eller flere gode tilbud.
De korte nyheder fra Ibbe er få ord, billeder og links.
Den første korte nyhed var denne her. Der kommer mange flere…
Dagens korte nyhed er fra The Body Shop. Det er gaven til kvinden, der elsker fest og farver, THE WOMAN IN RED. Den storsælges i butikkerne, og det forstår jeg godt. Nogle af de unge bloggere har omtalt den flittigt, og den gamle her, vil også anbefale den. Imorges anbefalede jeg den til Finn. Han havde sendt en mail til mig; “Kære Heidi, (eller vil du helst hedde Ib?”, hvad skal jeg give til min veninde i julegave? Hun er 47 år, og hun har alt. Hun er glad for makeup, bruger rød læbestift og sådan noget. Hun er meget kræsen med mærker. De skal helst være naturlige. Vil du hjælpe mig? Den må Maximum koste 300 kroner. Tak på forhånd. Hilsen Finn L”. Jeg skrev til Finn, at han skulle skynde sig i en The Body Shop (han kunne også bestille den online HER). Der skulle han købe dette sæt med en rød smuk læbestift, en rød festlig neglelak og en smuk sort øjenskygge med let glimmer. Derudover skrev jeg til Finn, at jeg synes, at han skulle købe en buket røde tulipaner, og give kæresten den sammem med pakken. Æsken i The Body Shop med de tre skønne produkter koster kr 275. Tak for tilliden Finn.
PS: Finn har skrevet over middag “Så kørte jeg ind i byen og fik den købt Heidi. Det var sådan nogle flinke piger, der hjalp mig med at finde den…etc etc”.
Skriv et svar