BRAZIL NUT
Brazil Nut har været på markedet før, og den er nu tilbage i en bedre udgave, mere rig og velduftende end før.
Jeg synes den dufter af karamel. Den dufter af engelsk toffee – og det er ikke dårligt…
I Amazonen findes en hemmelighed, dybt inde i den peruvianske regnskov – paranødden. Den lille hårde nød, der falder ned fra
50 meters højde fra de højeste trætoppe og lander på jorden, hvor de via håndkraft samles op af de lokale nøddeindsamlere. Hvorfor lige paranøddeolie? Fordi de hudplejende egenskaber er enestående. Med den store koncentration af antioxidanter er paranøddeolie guf for vores hud.
Da jeg var til Cruelty Free Blogger med The Body Shop og Lille Ib, fik vi en Brazil Nut Beautifying olie med hjem i en goodiebag.
Jeg har brugt den op! SÅ god var den…
Jeg har haft Satsuma udgaven og Mango udgaven, men fremover bliver det Brazil Nut, der skal bo i mine hår spidser og på min tørre krop.
Jeg er helt vild med duften af karamel, det føles faktisk lidt dæmpende på min trang til rigtige karameller.
Jeg er vild med at olien ikke fedter.
Jeg er vild med, at den kan bruges over hele kroppen og også i ansigtet.
Jeg er vild med den smukke glød, huden får efter påførring.
Jeg glæder mig til at bruge den – endnu mere – om sommeren – på en hud, der har fået lidt farve.
Brazil Nut Beautifying Oil kr. 125
Fåes i butikkerne fra den 8.maj
Karolina skriver
Skal den bruges i stedet for body lotion?
Du har en fantastisk blog 🙂