Den næste sommer

Per Hillo forkæler os

Vi var inviteret af Per Hillo og Ulla Nyemann til en aften i forkælelsens og kærlighedens tegn. Hos Per Hillo i Hellerup. Han ville forkæle de frivillige i Look Good Feel Better. Jeg var med.

Det var en magisk aften. Det sitrede af gode energier, næstekærlighed og hjertevarme.

Ulla Nyemann stod for Storytelling, hvor hun på kærligste vis gav os alle et billede af kunstneren Per Hillo. Vi hørte om hans barndom, hans kærlige familie, hans elskede datter, kvinderne, metallet, kunsten, forretningen, hans sygdom, OCD, depression og hundene. Per Hillo vil bare sprede kærlighed og gode energier.

Det gjorde han med bravour den aften i september, hvor han havde inviterede alle frivillige ud i sit atelier i Hellerup.

Han malede foran os. Han viste sig foran os. Han viste en mand, der med kreativitet og et stort hjerte, er blevet et nulevende ikon med mange “fans”. Ulla Nyemann portræterede Hillo med stor indlevelse, og lod os mærke hendes fascination af manden bag de smukke, farvestrålende og populære kunstværker.

Per Hillo donerede et af sine flotte malerier til Look Good Feel Better, et maleri der skal sælges for det størst mulige beløb, der vil gå ubeskåret til Look Good Feel Better’s fortsatte arbejde med at give kræftramte kvinder nogle timer i forkælelsens tegn sammen med os frivillige og nogle fantastiske skønhedsprodukter (læs mere HER)

Da jeg kom derud den aften, var Hillo den første der så mig. Et langt og varmt kram. Ah. Jeg kigger mig omkring, “Per, jeg tror ikke, at jeg kan sidde på de klap-sammen-stole. Min ryg, du ved”. Hillo: “den fikser vi. Jeg låner bare en stol til dig hos Joe & The juice. Dem sidder man godt i”. Vupti var der hentet en stol til mig, der diskret blev stillet til side indtil alle havde sat sig, så listede Per stolen ind, og jeg blev placeret uden nogle spørgsmål fra andre. DET ER EN MAND MED ET STORT HJERTE, der ser hvem jeg er, og hvem jeg ikke er. En mand med format. Galant. Empatisk. En mand man kan stole på!.

Jeg er frivillig hos Look Good Feel Better. Det er en gave at være frivillig i en forening, hvor vi får lov til at gøre andre glade i den sværeste tid i deres liv. De kæmper mod kræft. Kvinder, der har mistet øjenbryn, og nogle al håret, får to timer  med skønhedsprodukter og vores ekspertise. Vi giver vores tid. Vores liv står ikke på spil. Det gør deres.

Jeg er meget ydmyg, når jeg træder ind af svingdøren på Herlev Sygehus og går ind i lokalet, hvor kurset afholdes. Derinde møder jeg de andre frivillige, der er mødt op på dagen. Vi sætter borde sammen, stiller spejle op, parykholdere, vatpinde, vatrondeller, hårklips! etc etc – og skønhedsprodukter op. De modige kvinder inviteres indenfor, og de får tilbudt kaffe og te, frugt og småkager, og så går vi igang med at fortælle om de produkter de har stående foran sig. Vi går gennem et 12 trins program, hvor både hudpleje og makeup-rutiner gennemgåes.

Et af de smukkeste øjeblikke i mit liv er, at se kvinderne smile til sig selv i spejlet, når vi er færdige. Det er så smukt, så rørende. Så livgivende. Jeg får gåsehud hver gang. De har lært at tegne bryn, komme eyeliner på, så det igen ser ud som om der er vipper. De har rouge på kinderne, der syner af friskhed. De er blevet forkælede, og de har brugt tiden på noget, der tager dem væk fra kemo, stråler og sygdom. De har forkælet sig selv. De sidder der og stråler om kap med solen med læbeblyant på læbekanten og læbestift på. Ingen tager billeder. Ingen forestiller sig. Alle er der for at give opmærksomhed til det at stå sammen om at finde en måde at leve med cancer i livet på. De frivillige er der for at guide, de kræftramte kvinder er der for at kæmpe og få det bedre. Look Good Feel Better.

Det kan godt være, jeg er førtidspensionist og ikke kan varetage et arbejde. Det kan godt være, jeg selv har sclerose, og også kæmper mod en ond sygdom. Det kan godt være at Per Hillo kunne bruge en aften i september foran pejsen i Slagelse ved sin elskede Tina’s side. Det kan godt være alle de frivillige godt kunne bruge tiden de bruger på Sygehusene sammen med de kræftramte kvinder, på at drikke kaffe på en smart cafe eller træne sig op til en Ironman, men VI VÆLGER at gøre det helt frivilligt, fordi det giver så meget igen, fordi alle forstår, at ingen kan gå igennem en kræftdiagnose alene. Vi skal stå sammen, fejrer livet og give det vi kan, så godt vi kan, for at VI SAMMEN kan møde den næste sommer…