Dengang, da han havde farver Nu er han helt hvid <3
Der hvor det gør ondt
Jeg er her nu
Der hvor det gør ondt
Hvor jeg er helt alene
Alene om den sværeste beslutning i mit liv
Jeg er vant til – med sclerosen
At jeg ikke selv bestemmer dagsformen – alene
Jeg bestemmer, hvordan jeg vil ta’ det
– ikke altid hvordan jeg vil ha’ det
I livet med Blop
er jeg hans dommer
Liv eller død
Hvornår?
Hvordan?
Jan holder mig i hånden
Jeg er helt alene i ånden
Jeg kæmper stadig med den hårde beslutning
Jeg føler livet blir klemt ud af mig
Har MS-hug
Den værste i lang tid
Det er dog så forfærdeligt
Så livsberøvende
Så bedrøvende
Jeg vil så gerne tænke det væk
Ms-hug’et
I ved, som de der siger
“tænk positivt – du er, hvad du tænker”
Så er jeg lige præcis der
Hvor livet gør ondt
Det klemmer og strammer
Om maven – om hjertet – om lungerne
Fuck jeg er gennemsigtig
Helt nøgen
Se mig
Jeg smerter
I smerte – med ondt i hjerte
Jeg skammer mig
Hvis bare
jeg kunne være stærk
og tænke positivt
Men jeg skal jo
En dag
Træffe den beslutning
Der tager min elskede hund
fra mig
Åh min elskede blop
ham, der bærer så meget
af min historie i sin dna
Det er som om, at jeg føler vi
er en stor celle
En ubrydelig celle
Den kan ikke brydes
Men jeg skal
Snart
Blop guider mig
Han har svært ved at rejse sig
Jrg må hjælpe – ofte
Hans venstre ben og hofte – svigter
Jeg vil ikke svigte Blop
Jeg vil så gerne være stærk og sej
Beslutte, at nu er det tid
Jeg er nogenlunde med i ånden
men det er stadig mig der fører hånden
når jeg ringer til vores dyrlæge
med ordene – “nu er det nu”
Jeg ved mange ikke forstår
det der i mig foregår
jeg sku’ tænke det er forår
livet er som det er – vi forgår
Men det er Blop
altså min Blop
ham der altid har været der for mig
med pels at tude i
med sjove, skøre indfald
som træningspartner, da jeg kom op at gå igen
Nu kan han ikke gå ned af trappen mere
Turene på gaden er på et par hundrede meter
Han er glad for at spise
Stadig
Faktisk stadig ekstatisk, når der er mad
Det er vel et godt tegn …
Jeg så DR2 TEMA i lørdags om gamle mennesker – over 90
Ligesom Blop
Han er ikke et menneske – jeg ved det
Men jeg ved også
at jeg elsker ham fra samme hjerte
der elsker mennesker jeg elsker
samme sted i hjertet for kærlighed
der er 100 % inderlig og ægte
De gamle, skønne mennesker i programmet
havde en ting tilfælles
De ville leve – hver dag – de stod op – og ville være her
Sådan tror jeg stadig Blop har det
Så længe jeg føler, han synes, at livet er okay omend anderledes og langsomt
så er han hos mig – i live
Når jeg føler, han ikke vil mere, vil være her mere
så bruger jeg hånden og ringer til dyrlægen
Ikke før den tid
Jeg er taknemmelig hver dag sammen med ham
men det er også ufattelig hårdt at være i
at vurdere, at betragte, at holde øje
Jeg gør det
For jeg lovede Blop det, da jeg så ham, da han var fire dage gammel
og jeg vidste, han ville blive min
Da han var otte uger – og vi hentede ham hjem
brugte jeg kørestol
Jeg græd hele vejen hjem i bilen
og sad med Blop i skødet og hviskede
“jeg lover at mit handicap, min sygdom, ikke vil begrænse dit liv
du vil mærke kærlighed hver dag, og kan jeg ikke tage dig ud i livet på ture,
vil jeg sørge for at andre kommer og hjælper os”
Jeg har holdt mine ord
nu begrænses Blop af sit eget handicap
Jeg elsker ham hver dag
Han elsker mig
Vi er begge handicappede
og det kræver nosser at stå op hver dag
Både Blop og jeg har store nosser
Dem bruger vi meget for tiden
alt imens den lille livsbombe fuld af hjerteenergi, Fjolle – render rundt uden …
GIV MIG STYRKE …
GIV OS TID … (TAK)
#mshug #ms #blop #pbgv #olddogs #gamlehunde #handicappet #handicap
Tine skriver
Sikke en rørende beretning. Sidder da helt med “vandspejl” i øjnene. Jeg er sikker på, at du kan mærke, når tid er.
De der MS-hug lyder grumme. Til dato har jeg kun læst om dem – ikke mærket dem. Og håber heller ikke da. Det er nok ikke at kunne overskue tingene og få rappet et svar af til datteren, jeg under normale omstændigheder ikke ville have svaret sådan. Nå, men det s…. MS er og bliver en del af mig.
Giv Blop et kram. Han ser vel nok dejlig ud.
ibbyheart skriver
Tine – MS HUG er en bitch – en klam satan – heldigvis oplever kun 5 % af scleroseramte den – jeg er så med i den statesstik – men heldigvis ikke med ALLE de andre klamme symptomer hele tiden – lige nu MS hug – og den skal HVILES VÆK – tak for støtte med ord
Bodil skriver
Står på stranden og græder – helt uden ord – kun bønner til jer begge.
ibbyheart skriver
Bodil – ikke græde – bare sende kram i tankerne og styrke
Jeg har aflyst alt i den kommende uge – events, biograftur med Anja – café besøg med veninder – træning – jeg vil bare være hjemme og trække vejret roligt og V Æ R E
Tak fordi du er her
Mette Haagensen skriver
Åhhhhh …. :'( …. søde søde Ib – jeg sitter her og pletter mig bluse 🙁 over dine svære tanker om Bloppeloppen. Det er SÅ hårdt at være den store, stærke beslutter … sender gode tanker ud i himmelrummet og håber, de bliver sendt videre til dig – til jer <3
Kram og kærlige tanker
ibbyheart skriver
Vi fanger dem – tak Mette
Skalotteløg skriver
Åååh, det er så svært. Du vil ham det bedste, men håber alligevel på et mirakel, så han ikke behøver at komme væk. Jeg tænker, at så længe han spiser og virker glad, så er det ikke endnu <3
Hvor var han bare fin med farver på! Men, synes jeg, endnu mere nuttet i hvid 🙂
Dine hug lyder drøje og dumme 🙁 Kæmpe krammer fra mig og alle mine pelsbabyer <3
ibbyheart skriver
Charlotte flotte Lotte – tak skatte – Blop bliver kaldt SAGE i en hundegruppe, hvor de elsker ham (noget med en gammel vismand) i hvid – jeg tilslutter mig
Marianne skriver
Shit Ib – jeg er ikke nem til tåre, men du ramte mig på en dag, hvor jeg selv er udfordret menneskeligt – kæreste Blop ❤️❤️❤️
ibbyheart skriver
Marianne – tårer tak <3 så har jeg skrevet som jeg føler - 1000 tak for ord
Fede C skriver
Jeg mener det samme som i går aftes! Når DU erklær, når I er klar, så får Blop VIP pladsen deroppe, hvor alle hunde har vinger… Han får en fest Ibbe!
Jeg græder med dig, det ved du❤️ Og fårk alle de folk , der ikke kam klare det her indlæg… De har aldrig haft en Blop❤️❤️❤️
ibbyheart skriver
Fede C – tak – og idag er mit liv ikke spildt. Gavtyven er tilbage – hende der gerne vil kæmpe og leve og ha’ det bedst muligt med det liv der nu er mig givet. Har selv været ude med Fjolle to gange idag – og været til fysio og krammet mennesker på gaden – så deeeeeeet
Igår var – som du sagde – en fårklortedag – idag ikke
Og så har jeg aflyst alt hele ugen – det gav også luft
Helle Dannemand skriver
Åh Ib, jeg føler med dig…
Sidder her på jobbet og kæmper for at tårerne ikke skal begynde at trille, for jeg har også været der, hvor man er den, som skal tage beslutningen. Og når man har haft tid – og det er tid, så kan man godt, for man ved, at man skal…..selvom man slet ikke vil.
Masser af kram til både dig og Blop
ibbyheart skriver
Helle <3 du er sød
Line Haugaard Hansen skriver
Tårer i øjnene over den smukke tilgang til livet og afslutningen der kommer. Tanker og åndelige knus til jer begge 2❤
Om styrke i den sidste tid.
ibbyheart skriver
Line <3
Famme. skriver
Kære tapre, stærke Heidi. Et meget svært valg, som jeg føler med dig i at skulle træffe. Jeg ved, at du vil gøre det bedste for MIN kloge Blop? Mange positive tanker sender jeg dig og Blop. <3
ibbyheart skriver
Tak søde Famme – jeg lover <3
Ingelis skriver
Jeg er altså ligeglad .. tuder også, fordi jeg mærker den kærlighed I to har til hinanden … Sender kæmpe bløde kram til jer begge og ønsker dig styrke både til dig selv og din beslutning, hvis du bliver nødt til at tage den.
ibbyheart skriver
Ingelis – du er sød – tak for kram og søde ord