Det er en ommer

Det er en ommer

“Min krop og hjerne er ødelagt for en stund af det jeg puttede i min mund. ”
Total hellig. Helse-else. Frelste Heidi. “Hun troede, at hun kunne”. “Dømt til at fejle”. “Bliver aldrig så tynd som Iben Hjejle”. Ib for fanden – slå dig selv i panden…

Op på hesten igen

I læste flittigt om mit projekt med INGEN SUKKER. I bakkede mig op, og det gik så godt. Jeg var motiveret, og havde fået mindst 10 af jer med mig. I ville også gøre det, være sukkerfrie. Alle tegn pegede i den rette retning, vi ville få det bedre med mindre sukker i vores kroppe. Nu ved jeg ikke, hvordan det går med jeres sukkerfrie rejse?…

Men min rejse som sukkerfri stoppede en uge inde i forløbet…

Ikke fordi det gik dårligt. Ikke fordi jeg ikke ville mere, kunne mere. Simpelthen fordi jeg fik to influenzaer – oven i hinanden; først i tre dage med opkast og feber og derefter snot og feber i 10 dage.

Indrømmet

Jeg indrømmer med oprejst pande, at influenzaerne fik mig ud af kurs. Simpelthen helt ud af sjaketten. Jeg tabte mig fire kilo de fjorten dage. Spiste intet andet end knækbrød og drak te med honning. Jeg levede af panodiler og Strepcils. Jeg drak varm hyldebærsaft med honning. Der var sukker i mine årer…
Da jeg langsomt kom ovenpå igen glemte jeg det sukkerfrie, bla fordi jeg skulle tænke på mine ben og genoptræne dem og min ryg. Det handlede om at gå igen, og holde balancen (der var røget med så høj feber i de mange dage). Kan I høre violinerne? Føler at jeg forsøger at undskylde – overfor jer og mig selv, men det jeg egentlig vil er, at forklare at ikke alt kan planlægges og at viljen ikke altid vinder – i hvert fald ikke hjemme hos mig, når feberen raser og SCLEROSEN viser tænder…

Ude i livet og smage på det – livet – igen

Anyway så startede jeg med at spise lidt igen efter de 14 dage, og jeg nød s’gu helt ærligt at spise igen. Jeg ville smage på livet. Jeg havde mange arrangementer UDE I LIVET lige efter influenzaen, MEGET AT INDHENTE, og så gav jeg hul i min egen lov om sukkerfri, og tog for mig af retterne.

Det har jeg gjort til nu, MED STOR NYEDELSE – og ALLE FIRE KILO ER PÅ IGEN. Dvs jeg er ved samme udgangspunkt som sukkerstop-skriveriet den 18.januar. Hvad gør jeg så?

Hvad gør jeg nu?

Fortsætter jeg bare med at tage for mig og voldtage mine smagsløg med mandelcrossainter? Prøver jeg igen? Gør jeg?
Jeg tænker lige over det til imorgen, hvor jeg har svar klar på HVAD JEG GØR NU – for min krop er stadig ikke glad. Den er tung og alt det gode mad, er ikke godt for mig. Sukker og gluten i små mængder er helt okay, men de seneste fjorten dage har sukkeret haft en fest i min krop…
Hvad gør jeg? Har I nogle gode råd?***
Imorgen fortæller jeg, hvad jeg påtænker? Vil I læse med?…

*** Jeg tager jeres ord til mig med i mit hjerte og mine overvejelser og beslutninger for den næste tid. Jeg værdsætter jeres tid og ord. Tak venner. I var med mig på Facebook hele vejen med søde støttende ord, da jeg var lagt ned med influenza. Det skal I have af hjertet tak for.

PS

I har også spurgt meget til Fjolle. For ja han har været syg i de sidste 10 dage med maveonde. Vi havde lige 5 dage herhjemme uden ond sygdom – mellem mine to influenzaer og Fjolles maveonde. Vi var oppe om natten hver 2.time i fire dage, hvor han skulle på gaden med diarré. Lille pus…

Han er tip top igen, og vi fik atter hjælp af vores nærmeste, der bare var der, når Jan og jeg havde brug for hjælp. Tak Nanna, Anja D og Karin. 1000 tak. Tak også til dem der støttede med søde sms’er og opmuntring. Tak til Alma og moren, da Fjolle havde brug for nus, da han var på vej ud af sygdommen. VIGTIGT.

Han havde et maveonde, der ikke kunne ses i hans blod. Der var heller ikke parasitter eller lign i hans bæ. Så dyrlægen konkluderede, at det var et maveonde, der krævede elektrolytbehandling og anden medicin, som blev ham givet, og nu er han fit for fight igen. Pyh, hverken børn eller dyr skal altså være syge. Jeg kan ikke ha’ det.

Nu tager Fjolle og jeg hinanden i hånd og pote, og går lysere tider i møde.

HUA OG VOV…