Det var en sommerdag
Jeg ynder ikke at fodre min sygdom med næring ved konstant at fortælle om den. Jeg kan ikke undgå den. Jeg lever med MS hele tiden, men jeg kan undgå at have den i fokus hele tiden ved at finde åndehuller i livet, hvor sclerosen ikke får taletid.
En sommerdag var sådan en dag – en sommerdag i 2019…
Dén dag skulle den bare tie, og sclerose skulle ikke blive nævnt med et ord. Det skete oppe ved Lise…
Det var vidunderligt. Jeg havde sådan brug for det. Jeg havde brug for en stund i MIN OASE af ro, hvor det ikke var sclerosen, der førte ordet.
Sommer-tour
Jeg var på sommertour med to kvinder op til en ven, vi har. Hun bor en times kørsel fra KBH. Hun skriver fantastisk, og har en blog med sjæleklogskab og viden om skønhed. I ved, jeg ofte deler hendes skriv, fordi jeg er DRAGET af hende og hendes ord, og så elskede hun en hund, jeg var forelsket i (æret være Nikko’s minde).
Solen skinnede
Solen skinnede på os hele dagen. På bil-turen derop var vi badet i solskin. Vi havde det så sjovt og hyggeligt, og snakkede og grinede. Den overdådige brunch var badet i sol. Slentreturen ved visningen af gården var soltæt. Det var en dag, jeg for altid vil huske i hjertet.
Haven osede af at, der var plads til bier og bænkebidere. Det er sådan en have, jeg elsker. Der var fugleliv, fuglefløjt og frugttræer.
Os fire kvinder har bare noget SAMMEN, selvom vi er så forskellige. Vi har beauty-branchen tilfælles, og vi er alle fire dedikerede til faget – på hver vores måde, men vi har repekt for faget og hinanden. Vi talte mest privat – og meget lidt fag i haven deroppe. Det var så dejligt. Vi grinede, og fik os også et dejligt møde med Lise’s mand, der lige kom forbi til lidt champagne og en havesnak.
Jeg elsker bare de tre kvinder. De har alle integritet og god humor. Det er kvinder, når kvinder er bedst – gode for hinanden. Jeg er heldig at være i deres selskab <3
Jeg samler på dage som disse
Dage, hvor min sjæl næres. Hvor det ikke handler om smerter og træning. Hvor sclerosen kan tage sig en slapper i skyggen, og lade mig være nærværende og have det hyggeligt i solen. Derfor havde jeg lige brug for at skrive lidt mere om dagen (udover at jeg har delt ord og billeder fra dagen på IG og FB).
Det var en sommerdag i juli – den 10.
Idag skal vi (Fjolle og jeg sammen med nogle dejlige veninder) ud til Karin. Hun har tre hunde. Hendes mor kommer også. Karin er dyrlæge. Fjolle’s far Nolle kommer også. Jeg ved bare, at denne dag bliver af samme kaliber som den 10.juli 2019.
I hører nærmere.
God søndag derude i sommerlandet venner
møs fra Ibbe
Lise skriver
DET var den dag, jeg vil huske denne sommer bedst for. At sclerosen lod dig magte flere timer end jeg havde turdet håbe på. Dig, os, vejret, vores dejlige snak og nærværet, der gik som en rød tråd.
Men jeg ser på dine billeder, at der trænges til både lidt havetrim og en pensel på huset (;
Dejlige dig, vi må ikke glemme vores havetur i år, det skal være snart, mens der stadig er al den farveenergi i blomsterne og vi kan sidde ude og nyde. Det var jo også der, du blev forelsket i Nikko, Lise’s savnede älskling <3
Tak for dit dejlige skriv og kærlige tanker og møs herfra
ibbyheart skriver
Selv tak elskede Lise – jaaaaa hvornår skal vi? Har du nogle dage du er i byen alligevel hvor vi ku mødes i Haven på FRB???