Det vidste I ikke om mig, Del 7 Om katte
Ja, ja I ved alle, at jeg elsker hunde. Elsker, elsker, elsker hunde. Jeg forstår hunde. Jeg sætter mig ligesom ind i deres sjæl, og kan mærke deres hjerter, deres historier. Eller noget. Jeg er hund-o-man. Helt tosset med hunde.
Jeg kan bare ikke forstå katte. Jeg er vild med katte, MISforstå mig ikke. De er smukke. De er fine og majestætiske. De er yndefulde. De spinder. De vasker sig selv. De gaber så sødt. De går så flabet og flot. Jeg forstår dem bare ikke. Jeg kan ikke finde ud af at ae katte. Er de vilde med nus under hagen, ved ørerne, på bagpartiet? Er de til nusseri på den kælne måde eller sådan lidt på den mandhaftige måde?. Jeg kan ikke læse dem. Er katte ligeså forskellige som hunde er? Hvilke lighedstegn har de? Jeg forstår ikke katte. Giv mig en hvilken som helts hund, og jeg vil kunne forstå den. Katte, f.eks det der med, at de lige pludselig leger “tigermis” (jvf Sofus og THEGIRLTHECITY på IG) og vildkat, farer rundt og hopper i gardinerne, på bordene, flænser tapetet og kradser øjne ud (tihi). Jeg forstår dem ikke. Jeg elsker dem, så absolut. Er betaget af dem. Jeg kan bare ikke læse dem. Forstå dem ikke heller.
Jeg følger mange kattemennesker på IG. Jeg elsker deres Universer. Jeg vil så gerne forstå. Ligesom kattemenneskene prøver at forstå mit Univers med hunde. Det er det jeg bla elsker ved Instagram. Billeder kan sige meget mere end ord. Vi mødes, og vi får indblik i hinandens verdener. De kattemennesker jeg følger beriger mit liv. Ligesom min penneveninde fra ungdommen på Facebook. Hun er opvokset med alle slags dyr (Lady og Molly husker jeg bla. Jeg elskede dem, en hund og en kat, katten var blind. De boede hos min pennevenindes forældre). Hun har mange katte idag. Kattene har beriget hendes liv, hendes børns og mands liv. Jeg elsker at følge det liv. Jeg kan bare ikke forstå katte, men kattemennesker forstår jeg 110 %. Mon de også forstår mig og mine to PBGV’er?
Det har aldrig føltes naturligt for mig at holde en kat, at løfte en kat, tage den op. UHA. Det har aldrig føltes naturligt for mig at ae en kat. Aldrig. Jeg har mærket en kats spinden (de lyde der gør mig helt kuller-glad), og det er vidunderligt. Jeg kan bare ikke finde ud af at være rolig, når jeg skal holde den. Det er som om katte er lavet af elastik-pels, og en hund er lavet af fast gummi der ikke strækker sig. Det er jeg bedre til. Jeg kan løfte en 30 kilo (eller kunne!) labrador og holde den tæt og nusse med den uden at føle mig forkert. Giv mig en kat og jeg føler mig helt forkert med det samme.
Så det jeg bare ville sige med denne post er; jeg er vild med dyr, allermest med hunde og også meget glad for at se på og beundre katte. Jeg føler mig kluntet og usikker sammen med katte. Jeg føler mig hjemme og rolig sammen med hunde
Er du mon hunde eller kattemenneske? Kender du min følelse, at stå der med en kat og føle dig helt forkert – når det at stå med en hvilken som helst hund føles RIGTIGT? Eller omvendt?
En dag vil jeg gerne lære at ae en kat. En dag vil jeg gerne lære at holde en kat. For at holde af en kat, det er jeg god til, så jeg må da kunne lære de to andre ting også…
Det vidste I ikke om mig, Del 7.
En typisk hundedag hos mig ser sådan ud.
PS: Den næste “Det vidste I ikke om mig” handler om STAVEFEJL!…
Maria Ørum skriver
Jeg er den lykkelige ejer af både hund og kat, er vokset op med hunde og vant til at have dem omkring mig, meeeeen jeg forstår ikke min egen hund !!!! Hun er super dejlig, glad, kærlig, men hun er helt sin egen…. hun kender alle kommandoer, men hun lystrer dem kun når hun har lyst til det eller jeg har noget i hånden hun slet ikke kan modstå..
Men min kat derimod, hun er jordens dejligste, hun finder sig i alt, hun kan ikke lide at blive båret, så det respekterer vi, men vi kan nusse hende lige som vi har lyst til, hunden kan skubbe til hende uden angreb, ungerne kan “kaste” rundt med hende og aldrig har hun sat kløer eller tænder i nogle, så tror både for hunden og kattens tilfælde at det afhænger af race, temperament og sind, de er lige så forskellige som vi og heldigvis for det..
Hvis jeg får kniven for struben og skal vælge, vil jeg vælge en kat, de passer bedre til mig og mit temperament
Ibbe skriver
åhØrum tak for den smukke beskrivelse – fik lyst til at kysse dem begge – og kramme dig
hvilken race er det nu hundi er?
Maria Ørum skriver
Tarrrrk
og dem har vi også et par stykker af ud over 
Ronja er en blanding af tibetansk spaniel og gordon setter, så hun er ret aktiv, hvilket ikke gør noget med 4 drenge i huset, men puha hun giver mig grå hår engang i mellem.
håber ikke du misforstår, jeg elsker hende meget højt, men hun er noget af en mundfuld og så er hun kun 3 år, så der er stadig noget teenager i hende
Ibbe skriver
åh jeg forstår. En setter skal ferche bolde og løbe størkt og tipspan skal jage og føle sig brugt – så det er en hund der ber om jeres samarbejde
Maria Ørum skriver
Oh yes, men må så blankt indrømme at jeg ikke havde undersøgt så meget om racerne inden vi tog hende med hjem, det var bare kærlighed ved første blik og er meget drevet af mine følelser og så må man jo tage det ansvar der følger, når nu man ikke lige havde planlagt at skulle have hund lige på det tidspunkt…
Ronja er ud af et kuld på 13 og moderen orkede ikke alle hvalpene, Ronja var den mindste, så hende skulle jeg da have… min kat Molly er tilløber hos en gammel kollega, hvis mand ikke kan tåle kat, så hun kunne ikke tage hende ind i huset og det var jo synd hun skulle stå derude i kulden, så hende hentede jeg da 
vi fandt aldrig hendes ejer, så nu er hun min og det er jeg glad for..tør slet ikke gå på dyreinternat, tror jeg ville have MANGE dyr med hjem 
Jeg har et eller andet med at vælge de udstødte
ibbyheart skriver
Ørum – tak for HJERTERUM i dig og din familie
Mette Haagensen skriver
Søde Ib – jeg har katte … tre stykker for at være nøjagtig, og det er lidt morsomt, for f.eks. kan jeg ikke finde ud af at løfte hunde, som er stive og strittende til alle verdenshjørner, mens misserne bare gør sig bløde og følger med
Jeg holder rigtig meget af min søsters søde søde Cavalier King Charles Spaniel hvalp, Odin, som jeg løfter, som jeg ville løfte misserne. Det gør ikke noget – han æææælsker mig alligevel, for jeg har lammelunger ad libitum
Jeg har altid været – nå ja – hunderæd for hunde, for jeg blev jagtet af en Doberman, da jeg var stor pige, og jeg skreg og skreg og skreg ved tanken om, at den fik fat i mig. Og ejeren sagde “den vil bare lege” … men den løb løs uden for sin egen matrikel – hvor skulle jeg vide det fra, når det største dyr jeg havde ejet, var en dværgkanin? På det tidspunkt boede jeg i lejlighed midt i København – husdyr ikke tilladt
Jeg elsker min misser, og de elsker mig. Men katte er fuldstændig så forskellige som hunde … og mennesker. Min søster og jeg er jo heller ikke ens, selv om vi er født af samme forældre. Min nabo og jeg er ikke ens, selv om vi er samme race
To norske skovkatte og en tilløber af ukendt race har vi i dag. Skovkattene, fordi gemalen er hundemand og ville have STORE katte. Det fik han
Tilløberen, fordi han en dag pludselig sad i vores helt lukkede (hegn hele vejen rundt, tag, låge) kattegård – 8 uger gammel, skind og ben og orm og øjenbetændelse og var aldeles fuldstændig nuttet 
Så flyttede han ind – det er 2½ år siden 
Skovkattene bliver 12 år i år. Amin er lavet af papmaché og blødt vat. Ved at blive blind og mangler 9 tænder, men han er mild og god og rund, og tilløberen (Artemis) elsker ham. Amanda er noget mere hård i filten; hende løber ingen om hjørner med. Men hun er mors misser og ligger i arm om natten – indtil vi begge to sveder tran
Artemis har ikke hvæset af os, siden den dag han flyttede ind. Han spinder, når man tager ham op, men han fordamper fuldstændig, når det ringer på døren. Amin og Amanda kommer drønende for at hilse på og kan begge være rigtig anstrengende, når der f.eks. kommer rep. til kørestolen. De SKAL bare deltage – Artemis kommer frem igen, når fremmede stemmer og skridt er forstummet
Nusses vil især drengene gerne; helst ikke på maverne, men det kan lade sig gøre, hvis man ikke bruger fingre men flad hånd. Ørerne er guf – hele hovedet er lækkert – ned ad ryggen er mums. Nu ved du det
Se – nu startede du en lavine af ord … Ikke mere fra mig andet end: Jeg “kender” jo hverken dig eller vuflingerne, men de (I) går lige i hjertekulen, og du må gerne komme og ae på Amin
Godnat og sov skønt <3
ibbyheart skriver
Mette Mette altså sikken en smuk fortælling – jeg møsser jer alle – tak fordi DU startede lavine med ord- du berigede mit liv med dit liv, din hverdag – tusind tak
Marlene Høj skriver
Jeg har det ligesom dig, Heidi – Bare med hundene. Jeg elsker katte og er vokset op med dem. Jeg elsker deres egenrådighed og at de er deres egne herrer. Jeg kan godt klappe og nusse en hund lidt, men jeg er ikke så afslappet med dem, som jeg er med kattene.
Vi har to store hankatte, der er gode som dagen er lang. De har aldrig kradset eller bidt børnene, selvom de kan være hårde ved dem. De elsker en god nussetur og kan mærke, hvis vi eller børnene har brug for lidt trøst. Den ene kat putter endda teenageren og går frivilligt med ind på hans værelse, når han skal sove og smutter ud igen, når han er faldet i søvn
ibbyheart skriver
Åh Marlene sikke nogle skønne sjæle. Katte er også helse -no doubt about that – tak for skøn indsigt
Helle Dannemand skriver
For mig har dyret over alle dyr altid været katten. Lige fra jeg som barn begyndte at kunne skrive mine egne ønskesedler, og det første – og største – ønske altid var en kattekilling. Jeg var 19, før jeg fik min første kat, og jeg har aldrig været lykkeligere, end da vi hentede den lille uldklump.
Jeg har det præcist med katte, som du har det med hundene, og jeg føler mig altid lige en lille smule bedre tilpas i et hjem, hvor der bor en eller flere katte.
Jeg holder også meget af hunde og elsker at snakke og nusse med dem, når jeg møder dem, men jeg kender ikke så mange, og de “taler” bare ikke til mig på samme måde, som kattene gør. Jeg ved præcis, hvordan jeg skal nusse de forskellige katte, jeg møder på min vej
Hvor er det skønt, at vi er lige så forskellige, som kattene og hundene er, og at der er noget/nogen, der passer til os allesammen hver især
Ibbe skriver
præcis
åh det er så godt
Taaaaak