“Du skal jo heller ikke blive for tynd”

“Du skal jo heller ikke blive for tynd”

I denne sætning er der altså nogle frække signaler. SÅDAN tolker jeg den i hvert fald (også). Nogle ville sige, at sætningen er korrekt. Andre ville kalde den for det jeg ser den som; “en gang gylle”…

Okay, jeg er blogger, så jeg ved godt, jeg selv vælger, at I følger med i dét jeg skriver. Jeg er så heldig at mange følger med. Det takker jeg ydmygt for, men nogle gange gider jeg bare ikke møde ord derude i virkeligheden, der udelukkende handler om, hvordan jeg ser ud – og vejer…

En af mine bekendte mødte jeg på gaden, på en af mine første ture på vakle-ben med attak. Så jeg var heller ikke helt på toppen, men jeg var så glad for, at jeg kunne gå. “Du går jo rundt og får tynde storkeben. Du må ikke blive for tynd, for så ser du gammel ud”. 

Okay, tak. 

Hør lige her venner, jeg har IKKE storkeben, og jeg mangler stadig meget træning (genoptræning) og vægttab inden jeg når mit mål – altså mit endelige mål, for YES JEG HAR NÅET DE MINUS 10 KILO. Det nåede jeg i mandags. Nu har jeg snart tabt 11… 

Jeg er ikke min vægt

Jeg vil så gerne, at vi levede i en verden, hvor vores udseende betød meget mindre end vores gode værdier og handlinger. Jeg ved, at sådan er verden desværre ikke. Jeg ser overvægtige blive mobbet, børn, unge og voksne, og jeg ved, at også jeg selv kigger med øjne, der dømmer på udseende før jeg mærker menneskets godhed. Det er jeg ikke stolt af. Jeg gør mit bedste for at kigge med hjertet. Det er på den måde, jeg helst vil se verden…

Jeg kunne aldrig finde på at sige noget, der kunne såre om andres udseende (hvis jeg gør, håber jeg, at jeg får det at vide). Jo, hvis nogen spørger mig om noget konkret. Jeg kunne sige; “ja, jeg vil anbefale en BB creme, der vil gøre din hudtone mere ensartet” eller “wauh dine ben er hammer flotte. Jeg kan tydeligt se, at du har knoklet for at tabe dig. Tillykke.”. 

Der er så mange måder at sige tingene på. Billedet jeg har indsat øverst siger det hele… 

Jeg har tabt en lille fransk bulldog (på 10+ kilo)

Jeg kan mærke, at jeg har færre smerter i ryg og ben. Jeg kan rent fysisk mærke, at jeg er lettere. Det gælder ikke, at jeg har attak. Min læge siger “det er jo det der gør din sygdom sclerose så modbydelig, den angriber, når man mindst venter det, og uden hensyntagen til livets gang – om det går godt eller skidt”… 

De minus ti kilo er godt for mig. Jeg kan rent sjæleligt følge med, og kun min hud halter lidt (løs hud på maven, som Jan heldigvis synes, er dejlig blødt og en slags “hængemule”, og det er okay med mig). 

Jeg er stolt af min måde at gøre det på. Jeg har ikke følt mig forkert på noget tidspunkt i forløbet. Jeg har blot droppet slik og extra portioner, og så har jeg tænkt mig om – brugt min sunde fornuft. 

Snart 3 måneder

Den 17.dec er der gået 3 måneder, og jeg fortsætter. Næste mål er minus 7 kilo, og målet er, at de bliver smidt inden udgangen af februar 2019, og så skulle jeg gerne være klar til at skrive en bog… 

Vi må se…

Tak fordi I læste med, og vid at jeg har det godt. Mit attak er stadig aktivt, men det er mindre aktivt end den første uge. Attaket satte ind den 3.dec. 

Jeg bliver aldrig for tynd – jeg bliver bare lettere og får det bedre i min krop, da mine ben skal bærer min vægt til jeg dør, giver jeg den bare lidt hjælp til at klare det.

OG jeg får aldrig storkeben med de dejlige former, jeg har – basta. 

Knus og tak for støtten fra Ibbe