E-vitamin indvortes og udvortes, ja tak
Plej din hud og krop med E-vitamin
Jeg er fan af E-vitamin. Jeg har brugt de små kapsler (335 mg) fra Matas i mange år. Matas’ egen E-vitamin kapsler laves ikke mere, og jeg køber derfor lidt forskellige former for E-vitamin nu. Senest købte jeg Berthelssen’s, der har været ganske fin. Jeg spiser dem, og jeg prikker hul i dem, og smører dem på huden. De har reddet mig mange gange for tørre pletter, kløe og brandmærker.
Nu er der et nyt produkt på markedet med E-vitamin, Cardi-E. Jeg købte det til Jan’s mor, da hun skulle dæmpe lidt irritation i mundhulen (efter skrap cancer-behandling).
Nogle tager E-vitamin for smukkere, fastere hud. Andre tager E-vitamin for smertelindiring og for at øge optagelsen af selen. Jeg tager E-vitamin, fordi den i den rette dosis er antiinflammatorisk for mig, og fordi jeg vil have den gode antioxidant-effekt. Det er supernemt at tage Cardi-E. Der skal bare dryppes seks dråber i en smoothie, et glas juice, ingefærshot eller hva’ nu (bare ikke noget brandvarmt).
“Kosttilskuddet Cardi-E er rig på naturlig E-vitamin, der har en dokumenteret og effektiv virkning mod aldring af huden”. Haps.
E-vitamin er en effektiv, fedtopløselig antioxidant, som længe er blevet hyldet for sin forebyggende og helende effekt mod skader i huden. E-vitamin findes især i grønne bladgrøntsager og nødder – og i kosttilskud som Cardi-E.
Cardi-E indeholder en naturlig blanding af E-vitamin – både alfa, delta og gamma-tokoferol. De hjælper kroppen med at bekæmpe de frie radikaler som stress, forurening og usund livsstil.
En flaske rækker til 4-6uger herhjemme. Den skal helst på køl efter åbning, og skal bruges inden 9 uger*.
Kan anvendes udvortes som indvortes.
Pris: Vejl. udsalgspris: 139 kr.
Ibbe sys’: Hvis I er fan af selen (som er rigtig smart at tage), så hjælper E-vitamin med at optage selen. Hvis I vil teste om E-vitamin er godt for jer at tage – så er Cardi-E smart, da der er effekt i huden efter kort tids brug (cirka 3 uger). Jeg sys’, at I skal prøve…
Forhandles hos Matas, online og i helsekostforretninger.
*Jeg skriver altid dato på produkter, der skal på køl og har forholdsvis kort holdbarhed.
Skriv et svar